Moovy TV: Censur-debat med retsordfører og chefredaktør

Socialdemokratiets Trine Bramsen og Berlingskes Tom Jensen diskuterede overvågning og indhold på de sociale medier med Moovy TV under årets CPH:DOX.

Diskussionen fandt sted efter danmarkspremieren på dokumentaren "The Cleaners" i Cinemateket.

Filmen handler om de underbetalte kontorarbejdere i Filippinerne, der dagligt gennemser tusindvis af kontroversielle billeder og videoer på de sociale medier og beslutter, hvad der må forblive online.

Disse såkaldte "cleaners" konfronteres med alt fra halshugninger og selvmordsvideoer til børneporno og terrorangreb, men de har også til ansvar at fjerne umiddelbart lødigt materiale såsom politisk satire og historiske billeder.

Således åbner den gribende og foruroligende dokumentar op for en interessant diskussion om censur og frihed på de sociale medier, og vi diskuterede netop de emner med Bramsen og Jensen efter CPH:DOX-visningen:

Kommentarer

Censur-debat med retsordfører og chefredaktør

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen