Anmeldelse: Instant Family: Når 2 bliver til 5

"Instant Family: Når 2 bliver til 5" er et ryk op ad rangstien for amerikanske mainstream-komedier.

Når børn er omdrejningspunktet i film, kan det ende forfærdeligt ubarmhjertigt eller sentimentalt. Netop nu kan man i biograferne se det Oscar-nominerede libanesiske drama "Kapernaum" om en 12-årige knægts kamp for at overleve i fattigdom. Dér er vi klart ovre i kategori nummer 1. "Instant Family: Når 2 bliver til 5" vil på baggrund af plakaten med det samme havne i kategori 2. Det kan dog snyde, selvom den amerikanske film ikke er nogen "Kapernaum". Hjertet er dog på rette sted, og instruktør Sean Anders er ikke bange for at tackle forholdet mellem forældre og børn.

Pete og Ellie (Mark Wahlberg og Rose Byrne) har lige købt nyt hus, der trænger til en kærlig hånd. Men Ellie vil gerne mere og har luftet idéen om at få børn, selvom hun ikke kan få sine egne. Derfor giver Pete en håndsrækning og foreslår, at de kan adoptere. Parret ender dog op med ikke bare ét, men hele tre børn. Tilsyneladende følger de to andre med automatisk. De to nye instant familiy-forældre glæder sig til at have børn, men det skal snart vise sig, at det bliver alt andet end en dans på roser.

Sean Anders har stået bag "Sex Drive" og de to "Daddy’s Home"-film. Med "Instant Family: Når 2 bliver til 5" viser den 50-årige instruktør en ny side, da vi ikke  kun kastes ud i platkomiske situationer. Plads er her denne gang også til rørende momenter, uden at det kamme over i kvalm sukker-sentimentalitet. Den følelsesmæssige dybde er ikke klistret på, bare fordi at den dimension skal være der for enhver pris – men fordi, at det føles oprigtigt passende i al sin helhed.

"Instant Family: Når 2 bliver til 5" er et ryk op ad rangstien for amerikanske mainstream-komedier – selvom slutningen fremstår en tand for sentimental. Det har publikum også fortjent efter at have siddet igennem en film, der er mere alvorlig end først antaget. Særligt overraskende var det, hvor ofte komikken i sig selv ikke rammer, da tungere temaer simpelthen overskygger i flere af scenerne. Et overraskende stort plus, i forhold til hvordan en komedie af Sean Anders med Mark Wahlberg i hovedrollen kunne være endt.

Selvom "Instant Family: Når 2 bliver til 5" ikke kan sige sig selv fri fra banaliteter til sidst, er her heldigvis også plads til masser af komik. Mark Wahlberg, som har vist sig at have et vis komisk talent, og Rose Byrne, som var ét af lyspunkterne i "Bad Neighbours"-filmene, er troværdige som Pete og Ellie. Filmens stærkeste kort er dog unge Isabela Moner ("Transformers: The Last Knight" og "Sicario 2"). 17-årige Moner giver en stærk og rørende præstation som den ældste pige, Lizzy, der skal finde sin ståplads i livet som en vaskeægte rebelsk teenager.

Sentimentalitet, komik og alvor mødes på overraskende vis i "Instant Family: Når 2 bliver til 5". Ikke at Sean Anders' film byder på en nytænkende fortælling. Men for hvad den er, er her tale om en sød, rørende og samtidig alvorlig historie, der er noget så sjældent som en amerikansk mainstream-komedie med noget på hjerte.