Anmeldelse: Kærlighedens superhelte
Det kan anbefales at deltage i denne femstjernet fysikleksikon om kærlighedens sande superhelte: dem i parforholdet.
Siden 2002 har italienske Paolo Genovese underholdt italien med komedier, såsom "Sorry, You Can’t Get Through", "The Santa Claus Gang" og "Ever Been to the Moon?". I 2016 kom det internationale gennembrud med "Perfect Strangers". Et komedie-drama om et middagsselskab, der deler deres e-mails og sms’er med hinanden – med dramatiske konsekvenser. Nu er Genovese atter klar til at udforske kærligheden. Denne gang med "Kærlighedens superhelte". Et romantisk komediedrama med meget på hjertet.
En tilfældig dag søger tegneserieskaberen Anna (Jasmine Trinca) i tilflugt fra regn, i en passage, hvor hun møder fysiklæreren Marco (Alessandro Borghi). De falder hurtigt i snak og forelsker sig. Ti år senere, arbejder Anna på en tegneserie om superhelte. Forstået som, at par der har været sammen i mange år har superkræfter, som de bruger til at holde deres forhold i live. Alt imens de i deres forhold, selv efter mange år, stadig har deres udfordringer.
Paolo Genoveses ærinde er klart: At anskue et langvarigt forhold, hvordan gnisten beholdes og hvilke udfordringer det medfører. Præmissen er sympatisk, hvor især Annas superhelte-tilgang til et langvarigt forhold er kreativt. Især 3. akt bruger dette element på en visuelt interessant måde. Dertil er der også Marcos tanker om kærligheden og dens væsen, forklaret fra en fysikers standpunkt. Trods enkelte banaliteter, såsom hvordan to personer frastødes men alligevel ikke kan modstå hinanden, og en sen konklusion om Einsteins relativitetsteori, fungerer fortællingen godt.
For dem der er i et forhold, eller har været, rummer "Kærlighedens superhelte" mange genkendelige elementer. Især når Genoveses ikke er bleg for at vise parrets kærlighed til hinanden, men også deres tvivl og skænderier. Når forholdet sammenlignes med andre. Utroskab, når man får børn, eller at man tror man har mødt den rette efter blot et par måneder. Eller nostalgien med en ex-kæreste, selvom man har fundet en ny. Hvilket især også skyldes Trinca og Borghis kemi, der rammer hjertet som var det Amors pil. Tilsat enkelte humoristiske øjeblikke. Der findes få film der viser et ægte, langvarigt forhold, så ærligt, som italieneren formår.
Filmen gør så meget rigtigt, men har alligevel enkelte svagheder. Enkelte karaktere eksisterer kun for at hamre en pointe om kærligheden fast, for så derefter at forsvinde og glemmes. Det hjælper heller ikke, at filmens tredje akt trækker ud og er en smule tåkrummende. Selvom slutningen alligevel er effektiv. Hvilket er en skam, da filmen ellers gør meget rigtigt.
"Kærlighedens superhelte" har en sjov præmis: et ærligt portræt af langvarig kærlighed og dens udfordringer. Med elementer som mange par med flere år bag sig kan relatere sig til. Paolo Genoveses seneste film snubler desværre lige før topkarakteren, men det kan alligevel anbefales at deltage i denne femstjernet fysikleksikon om kærligheden. Og at høre om, hvordan et langvarigt kærestepar er sande superhelte.