Anmeldelse: The Nun II
Trods halløj i det uhyggelige kloster er der intet nyt under fuldmånen.
Satan, du som er i Helvedet. Først sendte du Nattens dæmoner. Derefter bragte du Annabelle til live, som endda skulle terrorisere tre gange. La Llorona var en slatten skræk-fest og nu sender du nonnen Valak på jumpscare-jagt igen. Satan, oh Satan. Der må virkelig skulle mangle chili på de djævelske hot wings, nu du bliver ved med at sende os disse middelmådige gespenster igen og igen.
Syv år er gået, siden den unge søster Irene stod ansigt til ansigt med den onde dæmon nonne Valak. Den unge nonne var stensikker på, at hun fik fordrevet ondskaben dengang. Men da en ældre præst bliver fundet myrdet i et fransk kloster og beboerne føler, at et ondt mørke breder sig over klosteret, må Irene tage affære. Hun begiver sig ud i de små gader omkring klosteret og får kontakt med det hinsides. En ting er sikkert: Nonnen Valak blev muligvis kun fordrevet midlertidigt. For det er meget svært, at slå ren ondskab ihjel.
Instruktør James Wan lavede i 2013 den overraskende stemningsfulde "Nattens dæmoner". Den blev starten til det såkaldte The Conjuring Universe, som nu tæller ni film. Det startede rigtig godt. Men man kan ikke løbe fra, at blodet er ved at være størknet. Man mangler virkelig mere baggrund og dybde i universet, end bare at det lever på – bevares – velanrettede bøh her og dér. Ligesom med Marvel Cinematic Universe, så tjener filmserien penge. Derfor kan vi nok forvente "Annabelle 38" og "The Nun 25", inden vi er færdige.
Der er intet nyt under fuldmånen. Selvom manuskriptet prøver at underbygge baggrundshistorien for både ondskaben og vores unge heltinde, bliver det aldrig til mere end en overfladisk fortælling. Valak er en skræmmende skabning og når man ser direkte på hende, kribler det lidt i fingerspidserne. Men det bliver aldrig rigtig uhyggeligt. Filmen lever højt og flot på, at den vil skræmme dig hvert 2. minut, og hvis man har let til at hoppe i sædet og ikke kender genrekonventionerne, skal "The Nun II" nok gøre arbejdet for dig.
Dog skal det siges, at der er blevet gjort noget ud af produktionsdesignet denne gang. Vi får overraskende imponerende kamerature over europæiske bjerge på en togtur. Og selve klosteret, hvor historien udspiller sig, har en uhyggelig flot æstetik. Der er bestemt ikke sparet på noget. Derfor er det synd, at der ikke er gjort mere ud af selve historien. Man kan mærke, at instruktør Michael Chaves, som nærmest er blevet hofinstruktør på filmserien, gerne vil mere med universet. Men han svigtes af et middelmådigt manuskript, der kun er ude på at rykke publikum op fra sæderne. Selvom vi har en fin rollebesætning, med Taisa Farmiga som Irene og Bonnie Aarons om den dæmoniske nonne i front, er filmen alt for lang. Der er chok nok til at fylde to gyserfilm. Det er bare ikke nok, når historien ikke er særlig spændende eller interessant. I forhold til den første film er 2. kapitel en smule bedre udført rent visuelt, men man er aldrig investeret.
"The Nun II" skal nok skræmme livet af dem, der elsker jumpscares på jumpscares. Men dem, der forventer mere dybde og indhold i deres karakterer og historie, bør blive væk. Rent visuelt er den bedre end den første film, men indholdsmæssigt mangler i den grad saft og kraft. "The Conjuring"-universet trænger til en opstramning på pinebænken hos far Satan. For der er potentiale for mere end bare den samme formel igen og igen."The Nun II" har dansk biografpremiere 7. september. Heriblandt i uhyggeligt skarpt billede i 4K hos FORMAT Bio. Læs mere her.