Moovy Exclusive: Årets overraskelser: 2022

Michael Bay-remake af dansk actionfilm, julemandsvold og lesbisk nonne-thriller. Moovy ser tilbage på sidste års største overraskelser.

Nicki Jensen: Dansk dokumentar 

Årets overraskelse for mig er én samlet pulje med dokumentarfeltet som omdrejningspunkt. Det er som sådan ikke en overraskelse over den danske dokumentarfilms tårnhøje niveau. Som ét af mine store interessefelter inden for film har jeg fulgt den imponerende udvikling længe. Men mere en slags fascinerende overraskelse over og anerkendelse af, hvordan dokumentarfilmen herhjemme fortsætter med at genopfinde sig selv med konstant innovation og initiativ, samt løfter og udfordrer filmbranchen, medier, det politiske landskab og publikum. Ikke alene i Danmark, men også på internationalt plan.

Hér kan jeg remse en masse nedslag op, men det bliver kun få. Heriblandt kæmpetalenter som Andreas Koefoed ("The Lost Leonardo" og "Faldet"), Michael Graversen ("Mr. Graversen") eller Simon Lereng Wilmont ("A House Made of Splinters"). Sidstnævnte er i spil til en Oscar i marts, som der efterhånden er tradition for i dansk dokumentarfilm. Mikael Bertelsens rørende livsbekræftende doku-koncept-farvel, "Det sidste ord", hvor de allersidste interviews med Bent Fabricius-Bjerre, Uffe Ellemann-Jensen, Povl Dissing og Lise Nørgaard i levende live foretages. TV-2's "Herlufsholms hemmeligheder" skabte et ramaskrig og efterfølgende konsekvenser for den notoriske kostskole. CPH:DOX leverede i 2022 igen en fantastisk festival, mens de har bredt sig ikke blot i hele landet, men også i udlandet. DOX introducerede endda for et par måneder tilbage deres egen streamingtjeneste, PARA:DOX. Modsat konkurrenterne søger den nye streamingtjeneste at oplyse ikke kun med dokumentarfilm, men også som en supplerende portal til deres filmkatalog med de seneste opdateringer og undervisningsmateriale inden for videnskab, samfund og kultur. Tænk, hvis andre tjenester havde samme tilgang. 

Dokumentarfilmen er på dansk jord blevet en bevægelse, der hele tiden udvikler, provokerer og oplyser alt og alle omkring sig. Dén overraskende udvikling og indflydelse har jeg svært ved ikke at have optur over. 

Johan Albrechtsen: "Violent Night"

På overfladen lignede "Violent Night" et totalt idéforladt og forudsigeligt sammenkog af "Die Hard" og "Alene hjemme" tilsat hårdtslående julemand og flyvende rensdyr. Men selvom filmen afgjort snylter på sine førnævnte forbilleder, så kunne selv ikke denne julehadende anmelder undgå at falde pladask for "Violent Night".

Jovist, man er relativt ligeglad med den rige familie, der tages som gidsler af en gruppe bevæbnede tyveknægte, men David Harbour er ekstremt veloplagt som den alkoholiserede, hammersvingende julemand (som i øvrigt har en forbavsende blodig fortid), der kommer gidslerne til undsætning. Og John Leguizamo er nøjagtig lige så god som skurkenes koldblodige, men også pokkers karismatiske leder. Og hver eneste slagsmål er en forfriskende brutal, overgearet og opfindsom gave til actionsultne filmentusiaster.

Mikkel Abel: "Benedetta"

Jovist, med titler som "Total Recall", "RoboCop", "Elle" og selv mestermakværket "Showgirls" på CV'et er det selvfølgelig tilladt at have forventninger til en filmmager som Paul Verhoeven. Men hvem fanden kunne vide, at han stadig kunne lave en film som "Benedetta" i en alder af 84 år?! I en tid, hvor større instruktører prioriterer den nostalgiske linse og kigger tilbage, går ultraprovokatøren mere uvante veje. Blod, erotisk sex og ultravold går op i en højere enhed med satirisk religionskritik, helgendannelse og årets dildo-scene i en fuldstændig vanvittig film, kun hollænderen kunne have udtænkt.

Joachim Jelle: "Ambulance"

Vidste du, at Jake Gyllenhaal støvsugede hele Los Angeles-området for kokain for at komme ind i rollen som den maniske bankrøver Danny Sharp? Faktisk bærer hele Michael Bays produktion præg af en intensitet og energi, der næsten må være syntetisk fremkaldet. "Ambulance" har slet ingen ret til at være så fundamentalt underholdende, som den er. Bay har fået nyt legetøj i form af droner, og de overbruges til sådan en grad, at du til sidst lader dig overvinde og tænker "lad nu det legesyge barn have sit sjov." Heldigvis smitter det, så lige ud over et bump hist og her er "Ambulance" en af årets sjoveste og i hvert fald mest overraskende actionture med en flok skuespillere, der lige præcis ved, hvilken film de er med i.

Kristian Enevoldsen: Dansk film anno 2022

Året største overraskelse for mit vedkommende var klart at se, hvordan danske filmstemmer kom frem i 2022 med originale fortællinger, der både underholdt på et højt plan og leverede talrige debatemner, efter lyset tændte i salen. Allerede i starten af året kom film som "Du som er i himlen" og "Speak no Evil", og her til årets afslutning fik vi "Elsker dig for tiden". Tre danske film, bare for at nævne nogle få, der virkelig havde noget på hjerte, og som samtidig havde gåpåmod til at bruge virkemidler, der bare slog hårdt, på hver deres måde. 2022 var et sublimt år for dansk film, og det overraskede mig utroligt positivt.

Thomas Fenger: "Top Gun: Maverick"

At en fortsættelse til en 36 år gammel film skulle vise sig at blive en af 2022's absolut bedste og mest medrivende filmoplevelser, havde de færreste nok set komme. Efterfølgeren til Tom Cruise-klassikeren "Top Gun" er en fornøjelse fra start til slut og overgår alle forventninger. Fortællingen er hamrende underholdende og forlader sig ikke blot på nostalgi og dårlig fanservice. Faktisk overgår "Top Gun: Maverick" den ikoniske original, og efterfølgeren er så absolut årets mest imponerende blockbuster.

Jarl Mengers: "Tom Gun: Maverick"

Full disclosure: jeg har absolut intet nært forhold til hverken den oprindelige "Top Gun" eller Tom Cruise som skuespiller. Måske var det netop derfor at "Top Gun: Maverick" fuldstændig tog røven på mig i år. Jeg havde godt hørt, at det var en stor biografoplevelse, men tænkte at det måske mest var Cruise-fanboys, der var lykkelige over at se deres idol genoptage en gammel, elsket rolle. How wrong I was.

"Top Gun: Maverick" blæste fuldstændig bukserne af mig. Undervejs følte jeg både, at jeg fik hjertestop og var ved at skide i bukserne af spænding. Filmen beviser mere end nogen anden film i år, hvor meget det betyder for oplevelsen, når filmskabere formår at bruge praktiske effekter og ikke bare forlader sig til computergrafik ved hver given mulighed.