Arbejdet på "BioShock"-filmen er kommet op i omdrejninger igen

Netflix står bag filmatiseringen af det populære sci-fi-skydespil.

Som tidligere rapporteret har Netflix en filmudgave af den populære og anerkendte videospilserie "BioShock" i støbeskeen. 

Arbejdet på filmen er som følge af WGA-strejken blevet forsinket hen over sommeren, men nu er "BioShock"-projektet efter strejkens ophør ved at komme op i omdrejninger igen.

Det fortæller manuskriptforfatteren Michael Green ("Blade Runner 2049", "Logan") til Collider: "Netflix har været fantastiske. De var begejstrede for projektet før strejken, de er begejstrede for det nu efter strejken. Ja, jeg fik opkaldet med 'hvordan står det til?' i det øjeblik, strejken var forbi. 'Er du ved at være klar?’ Jeg har mødtes jævnligt med Francis Lawrence og hans team for at optimere manuskriptet. Vi er alle optimistiske. Vi elsker det alle sammen. Det er et fantastisk stort, vidtstrakt mareridt vi vil realisere."

Læs også: Tv-serie baseret på det ikoniske pc-spil "System Shock" finder sin instruktør/manuskriptforfatter

Francis Lawrence ("I Am Legend", "The Hunger Games: The Ballad of Songbirds & Snakes"), som Michael Green refererer til, er "BioShock"-filmens instruktør, der blev koblet på projektet tilbage i august sidste år.

"BioShock" er oprindeligt et førsteperson-skydespil, som finder sted i en dystopisk undervandsby kaldet Rapture i 1960'erne. Her skal hovedpersonen, Jack, bekæmpe horder af skræmmende fjender, inklusive de enorme og frygtindgydende Big Daddies, som - iført karakteristiske dykkerdragter og bevæbnet med et arsenal af dødbringende våben - gør deres til at forpurre Jacks plan om at undslippe den bizarre og moralsk forkastelige verden.

Spilserien har sammenlagt solgt 39 mio. eksemplarer verden over, så det er altså en særdeles succesrig videospil-franchise, Netflix har kastet sig over.

Kommentarer

Arbejdet på "BioShock"-filmen er kommet op i omdrejninger igen

  • 0

    Et af de mest dystre og stemningsfyldte spil (Dead Space tager dog førstepladsen her) jeg nogensinde har spillet fra start til slut. De store "Daddies'" forhold til de små "Little Sisters" er så forkvaklet sat sammen og indrømmer at udviklerne virkelig ramte plet med den idé. Spillet indeholder heldigvis meget mere end det. Bare det første der faldt mig ind da jeg læste nyheden...

    Håber inderst at Francis Lawrence vil give filmen den respekt som 2K gjorde med spillet. Som han selv udtaler: "Break the video game movie curse".

    ccbj20-10-23 14:01

  • ★★★★1

    ..for sent?

    ^og Jeg er fra System Shock 2-dagene...

    Gasivodo23-10-23 05:16

  • ★★★★★0

    Håber de får viklet slutningen fra det første spil ind i filmen på en eller anden måde =)

    David Lund23-10-23 09:15

  • ★★★★★0

    Et af de mest dystre og stemningsfyldte spil (Dead Space tager dog førstepladsen her) jeg nogensinde har spillet fra start til slut. De store "Daddies'" forhold til de små "Little Sisters" er så forkvaklet sat sammen og indrømmer at udviklerne virkelig ramte plet med den idé. Spillet indeholder heldigvis meget mere end det. Bare det første der faldt mig ind da jeg læste nyheden...

    Håber inderst at Francis Lawrence vil give filmen den respekt som 2K gjorde med spillet. Som han selv udtaler: "Break the video game movie curse".

    Det muligt man ikke deler meningen, men Video Game Curse er da brudt en del gange nu, seneste med Mario filmen, som var en stor succes, hvad endten man ku li den eller ej.

    Elwood23-10-23 10:49

  • ★★★★★0

    Det muligt man ikke deler meningen, men Video Game Curse er da brudt en del gange nu, seneste med Mario filmen, som var en stor succes, hvad endten man ku li den eller ej.

    Tænker ikke at den såkaldte forbandelse handler om hvorvidt de er en økonomisk succes, men mere om kvalitet. Ved ikke om det også handler om animationsfilm, men selv da ligger Super Mario filmen som rotten på rottentomatoes. Men altså - det er jo altid subjektivt. Ligegyldig om BioShock filmen skulle vise sig som en anmelderrost film, vil folk stadig påstå, at der er en video game curse, da størstedelen af filmene er middelmådige eller derunder. Så det vil nok ikke ændre sig med en enkelt film.

    David Lund23-10-23 12:40

  • ★★★★★0

    Jeg tænker det heller ikke, fordi endten er det for specifikt, eller for mainstream. Så ja du har nok i at i mangel af bedre ord kan man ikke gøre flere parter tilfreds.

    Elwood23-10-23 13:03

  • ★★★★★0

    Det derfor serie fungere bedre, fordi du har tiden til at etablere et ukendt univers for nye folk, uden at det føles rushes. Med det sagt har dælme ikke megen tiltro til Horizon Zero Dawn serien. Det virker som alt for ambitiøs projekt, så er dælme spændt på at gå mere info.

    Elwood23-10-23 13:06

  • ★★★★★1

    Det derfor serie fungere bedre, fordi du har tiden til at etablere et ukendt univers for nye folk, uden at det føles rushes. Med det sagt har dælme ikke megen tiltro til Horizon Zero Dawn serien. Det virker som alt for ambitiøs projekt, så er dælme spændt på at gå mere info.

    Håber på det bedste, men det er ret let at træde forkert med Horizon Zero Dawn, så tror heller ikke rigtigt på det - det bliver meget nemt lidt fjollet.

    David Lund23-10-23 15:43

  • ★★★★★0

    Ja fordi der er reelt to story arch og det sjovt nok fortiden, hvor de vildeste reveals sker. Men fortiden er næsten en sæson i sig selv, så vil de dele det op med enkelte afsnit i fortiden. Og så primær foregå i nutiden. Tror ikke de hel har budget til reelt at ha Mekaniske dino’er i det omfang som spillet har. Men folk er også nødt til at knytte bånd til Aloy folk som ikke har spillet det. Lidt som de gjorde med Ellie i TLOU. Men der er bare lidt større CGI budgets der skal udfyldes med HZD.

    Fordi fortidens reveal fungere så godt fordi man netop har baggrunden for nutiden, hvor man finder ud af hvad som sker. Og ja ser vi bort fra det visuelle look, så kræver det om boget endnu mere et godt script der kan holde styr på det hele. Ved ikke om de reelt har udtalt om det var live action eller animation, de ville klart ha bedre chance hvis det var animation. Men ja jeg holder meget øje med det, men der skal dælme meget til for at overbevise mig om det kan lykkes.

    Elwood23-10-23 16:16

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen