David Fincher ville have haft Kevin Spacey og Jodie Foster til "Mank"

Hvis David Fincher havde realiseret "Mank" tilbage i 1990'erne som planlagt, så havde rollelisten set noget anderledes ud.

I David Finchers biografaktuelle "Mank" spiller Gary Oldman manuskriptforfatteren Herman J. Mankiewicz, som i 1930'erne skrev manuskriptet til Orson Welles' legendariske klassisker "Citizen Kane", mens Amanda Seyfried spiller skuespilleren Marion Davies.

David Fincher har dog arbejdet på "Mank", som er skrevet af hans egen far, Jack Fincher, lige siden 1990'erne, og var filmen blevet lavet dengang, havde rollelisten budt på nogle andre navne.

LÆS OGSÅ: FEM TIL FREDAG: DE FEM BEDSTE FILM AF DAVID FINCHER

Planen var nemlig, at filmen skulle laves efter "The Game" fra 1997, og David Fincher var allerede godt i gang med at finde sine skuespiller, før produktionen faldt sammen.

Fincher havde nemlig udpeget Kevin Spacey og Jodie Foster til rollerne som henholdsvis Herman J. Mankiewicz og Marion Davies.

Kevin Spacey og Jodie Foster var to af 1990'ernes hotteste navne i Hollywood, og de kunne havde været med til at gøre "Mank" til et hit ved billetlugerne. David Fincher havde tidligere arbejdet sammen med Spacey på "Se7en" fra 1995, mens han fik chancen for at arbejde sammen med Jodie Foster på "Panic Room" fra 2002.

lovpriser netflix

Produktionen af "Mank" blev i første omgang aflyst grundet optagevanskeligheder, og David Fincher kunne samtidig ikke affinde sig med, at filmen skulle filmes i farver og derefter konverteres til sort-hvid.

Fincher fortryder dog ikke, at filmen ikke blev lavet dengang og lovpriser sit samarbejde med Netflix, som har været med til at lave filmen, fordi de har givet ham fuld kreativ kontrol over projektet.

"Mank" kan lige nu ses i udvalgte biografer i en begrænset periode og udkommer på Netflix 4. december.

Kommentarer

David Fincher ville have haft Kevin Spacey og Jodie Foster til "Mank"

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen