Anmeldelse: Mank

Med sit portræt af et af Hollywoods sidste store genier viser David Fincher helt nye sider af sit talent, når storhedsvanviddet går op i en højere enhed.

David Fincher er ikke hvem som helst. Sammenligningen med Stanley Kubricks vanvittige perfektionisme har ofte lydt blandt fans og kritikere, og selvom de færreste når Kubricks mani, er der måske noget om snakken i forhold til Fincher – i hvert fald når det gælder øje for detaljen. Fra "Se7en", "Fight Club" og nyklassikeren "The Social Network" har David Fincher begået op til flere regulære mesterværker, og nu er han klar med sit seneste filmprojekt, "Mank", som er hans første i seks år. En film, hvor storhedsvanviddet, perfektionismen og helt nye sider af Fincher går op i en højere enhed.

Ligesom mestrene Alfonso Cuarón og Martin Scorsese har David Fincher fået lov til at lege i Netflix' streamingsandkasse, hvor værkerne som regel sker på kunstnerens præmis. Først fik vi seriemorder-krimiserien "Mindhunter" ud af dét samarbejde, og nu har vi "Mank" – endda skrevet af David Finchers egen afdøde far, Jack. Her spiller Gary Oldman den alkoholiserede manuskriptforfatter Herman J. Mankiewicz, hvis pen skrev Orson Welles' legendariske "Citizen Kane". Med et brækket ben og en stram deadline følger vi Mankiewicz' skriveproces, mens vi bliver klogere på manden bag pennen. Igennem adskillige flashbacks føres vi ind i det klassiske Hollywood anno 1930'erne, hvor penge, politik og magtfulde pikhoveder regerer filmverdenen til stor uhu for Herman J. Mankiewicz.

De seneste år har budt på flere film, der føles som store filmmageres endelige svanesang. Sidste år fik vi Martin Scorseses pensionistmodne gangster-epic "The Irishman" samt Quentin Tarantinos "Once Upon a Time... in Hollywood", og året før føltes det som farvel fra Lars von Trier i "The House That Jack Built". Selvom det næppe er tilfældet med nogle af dem, giver "Mank" lidt af samme følelse. Igennem Finchers portræt af Mankiewicz fremstår en eftertænksom, afdæmpet side af instruktøren, vi aldrig har set før. Her er ingen hjernevridende 90'er-twists, seriemordere, som skal fanges, eller action. "Mank" virker mere som Aaron Sorkins våde drøm med store monologer, refleksion og politik, der løber ned ad væggene. Men heldigvis for os er alt iscenesat gennem David Finchers perfektionistiske linse.

For selvom "Mank" viser helt nye sider af David Finchers talenter, er alt på sin vis ved det gamle. Instruktøren, der har ry for narcissistiske tendenser bag kameraet og en besættelse af at skildre – ja, besatte mænd – har igen alt under fuld kontrol, når store egoer støder sammen. Filmteknisk og i sin fortælling er "Mank" Finchers mest nedtonede film til dato, men tag ikke fejl: Det hele ligger i detaljen. Perfekt indkapslet er 1930'ernes Hollywood i smukke, autentiske sort/hvide-billeder og store kulisser, mens mono-lydsporet får dialogen til at lyde som i gode gamle dage med knas på linjen.

Kamæleonen Gary Oldman leverer en af sine bedste præstationer som den afdankede Mank. At se ham højlydt, alkoholiseret og ynkelig på sengekanten som et ironisk, undertrykt geni er fabelagtigt. Især når skuespilleren får lov til at spille op mod fiktionens Orson Welles – Tom Burke i en overraskende lille rolle – og Hollywoods store bagmænd, hvor pikmåling, politiske ideologier og højtråbende monologer baner vejen.

"Mank" kunne være den perfekte følgesvend til Quentin Tarantinos "Once Upon a Time… in Hollywood", der ligeledes kredser om livet i og omkring Hollywood, hvor store og små skæbner i filmbyen påvirker hinanden på kryds og tværs. På alle måder en klassisk David Fincher-film og samtidig noget, vi aldrig har set før fra instruktøren, når egoer, storhedsvanvid og eftertænksomhed går op i en højere enhed.

Mank

Kommentarer

Mank

  • ★★★0

    Mink

    MadMartigan20-11-20 14:55

  • ★★★★★0

    Super anmeldelse, Mikkel. :)

    Jeg skal også have set filmen her i weekenden og glæder mig rigtig meget til at se, hvad David Fincher har udtænkt.

    NightHawk20-11-20 15:22

  • 0

    Mikkel, det eneste, der er galt med din skidegode anmeldelse, er, at du vist har tabt den sidste stjerne... :D 

    Joachim Jelle20-11-20 15:40

  • ★★★★★★0

    Jeg er ikke så god til Fincher, men denne vil jeg rigtig gerne se.

    Guldager20-11-20 16:34

  • ★★★0

    Mon Fincher nogenside har brugt en skrivemaskine ... kunne ikke helt abstrahere fra at papiret rullede den forkerte vej når man fik sted og datering.

    Steffan Rasmussen21-11-20 18:42

  • ★★★★★★0

    Tak for anmeldelsen. Den er lige havnet øverst, blandt de film jeg skal have set.

    Wayne22-11-20 05:29

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen