Henry Cavill vil gerne spille hovedrollen i en "Red Dead Redemption"-film

Får Cavill mon hovedrollen i endnu et projekt, som er associeret med et ekstremt populært videospil?

Netop nu kan Henry Cavill opleves i Netflix' populære fantasy-serie "The Witcher", som er baseret på Andrzej Sapkowskis bøger om monsterjægeren Geralt, som dog først er fremmest er kendt takket være CD Projekt Reds videospil om figuren.

Vi har længe vidst, at Cavill er en vaskeægte nørd (en Instagram-video, hvori Cavill selv samler en gaming-pc fik internettet til at koge forrige år), og det faktum blev understreget i et nyligt, kort interview med den 38-årige, engelske skuespiller.

Læs også: Henry Cavill får hovedrollen i ny "Highlander"

Gamereactor mødte for nylig Cavill, og de spurgte, hvilket videospil han håber, at Netflix vil lave en film eller tv-serie baseret på med ham selv i hovedrollen. Og det var endnu et ekstremt populært videospil, Cavill nævnte:

"Uh, det er et virkelig godt spørgsmål. Det er svært at svare på, fordi du kæder en franchise sammen med et særligt firma (læs: Netflix, red.), og det er en udfordring, men der er virkelig mange spil derude...

"Jeg er faktisk lige begyndt på at spille 'Red Dead Redemption 2'. Jeg ved godt, jeg er sent ude men jeg nyder det virkelig. Det ville være sjovt at lave til en film. Ja! En western-Cavill!"

Rockstar Games' "Red Dead"-spil udfolder sig netop inden for western-genren, og spilsagaens seneste kritikerroste megahit, "Red Dead Redemption 2", udfolder sig omkring år 1900, hvor en gruppe lovløse cowboys, herunder den kærlige antihelt Arthur Morgan, forsøger at overkomme alskens interne stridigheder, brutale bander og ordensmagten.

Og netop fordi "Red Dead"-spillene er så sindssygt succesfulde, er det bestemt ikke usandsynligt, at Cavills ønske en skønne dag går i opfyldelse...

Kommentarer

Henry Cavill vil gerne spille hovedrollen i en "Red Dead Redemption"-film

  • ★★★0

    Bedste 'byg et hus' montage i et spil.

    Essal 2-01-22 10:58

  • 0

    Jeg forstår ikke tankegangen med spil til film, sådan helt generelt. Det fede er jo netop, at du selv spiller og er med til at forme historien. Desuden er spil-historier oftest ret generiske, da det vigtigste ikke er hvad, men hvordan. Hvis du fx laver red dead til en film, vil det ikke være andet end en jævn western-film, mens det som spil er mesterligt. Eller overser jeg noget? 

    ZimaBlue 2-01-22 11:37

  • ★★★★1

    Jeg forstår ikke tankegangen med spil til film, sådan helt generelt. Det fede er jo netop, at du selv spiller og er med til at forme historien. Desuden er spil-historier oftest ret generiske, da det vigtigste ikke er hvad, men hvordan. Hvis du fx laver red dead til en film, vil det ikke være andet end en jævn western-film, mens det som spil er mesterligt. Eller overser jeg noget? 

    Det korteste svar er money, de vil ramme alle dem som ikke spiller, med en velkendt IP

    Og spil historier er slet slet ikke så generiske mere i dag, de tager store emner op og behandler, The Last of Us er ikke ene om den del i dag, men det blir nok den første serie som vil skille sig ud, når den kommer på tv.

    Uncharted filmen er andet eksempel, på money aspektet, historien er ikke videre dyb, og filmen ser ud til netop i det her tilfælde at være noget af det mest generiske action adventre spil.

    Men tag en af de pt. mest populære skuespiller Tom Holland, smid ham ind i filmen, og kald den Uncharted, så lokker man måske folk ind som aldrig ville røre en controller, og maybe just maybe blir de intresseret i universet og spiller spillene bagefter, dette er self. ingen garanti.

    Der er f.eks. også mange i dag som brokker sig over og kalder Sony forrædder fordi de udgiver spil til Pc, men igen det er penge, pc market er sted de ikke har en ford indefor, så der er den del, men udover dette kan de måske lige tease pc folket me GOW, HorizoZero Dawn osv. men hvis du skal spille det nyeste i serien, skal du ha en konsol.

    Elwood 2-01-22 14:52

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen