Martin Scorsese: Stop med at se min film på telefonen

Den hædrede instruktør anbefaler, at man i det mindste ser "The Irishman" på en "stor iPad".

Scorseses seneste opus, det kritikerroste gangster-drama "The Irishman", er netop udkommet på streaming-tjenesten Netflix.

Filmen kørte i biograferne i få dage, før den udelukkende blev tilgængelig online, og mange streamer sikkert filmen via deres bærbare computere, tablets og/eller telefoner. Og det huer ikke just filmens instruktør, som i et interview med Rolling Stone-filmkritikeren Peter Travers siger:

"Jeg vil gerne foreslå, at hvis du nogensinde skal se en af mine film eller andres film, så vær sød, vær sød ikke at at se den på en telefon. Vær sød. Du kan måske se den på en stor iPad."

Det lader heller ikke til, at den 77-årige, legendariske filmmager i det hele taget er fan af, hvordan film opleves i hjemmebiografen:

"Jeg vil helst have, at du går i biografen og ser ['The Irishman'] fra start til slut. Hvis du ser den derhjemme og afsætter natten eller eftermiddagen, og hvis du ved, at du ikke vil besvare telefonen eller forlade lokalet undervejs, så fungerer filmen måske."

Kommentarer

Martin Scorsese: Stop med at se min film på telefonen

  • ★★★★2

    Jeg ser den på min Nokia 8810, bare fordi..!

    Bruno 2-12-19 11:54

  • ★★★0

    Jeg ser den på min Nokia 8810, bare fordi..!

    Jeg er stensikker på, at Scorsese ville blåstemple brug af netop DÉN telefon!

    The Insider 2-12-19 12:02

  • ★★1

    Jeg synes ellers det er sjovt og giver lidt ekstra at gå rundt med telefonen til de lange one takes. Det sjove går bare af det når man bor i en lejlighed og tit går ind i en væg.

    MOVIE1000 2-12-19 13:21

  • 1

    Det kommer heller aldrig til at ske. Det eneste video jeg ser på telefonen, er hvis en har delt noget på FB. Et kort klip af et eller andet. 

    Selv YT gider jeg ikke kigge rundt på på telefonen. Der kan iPad'en lige gå an. Film og serier skal ses på en stor skærm. 

    Nagash 2-12-19 15:55

  • ★★★★0

    Sjovt hvad det har affødt på nettet:

    www.google.com/amp/s/comicbook.com/movies/amp/2019/12/01/martin-scorsese-irishman-way-intended-after-director-urges-viewers-not-watch-phones/

    Riqon 2-12-19 16:50

  • ★★★0

    Jeg så halvdelen af The Irishman på min iPad, imens jeg ventede på min bil på værkstedet. Undskyld, Scorsese.

    David Lund 3-12-19 09:32

  • ★★★★★0

    Jeg har slet ikke set den. Satser på at få set den i morgen....På mit Tv:-D

    T. Nielsen 3-12-19 09:33

  • ★★★0

    Jeg så den første halvdel på mit TV. Oplevelsen var bedre på iPad - der kunne jeg bedre abstrahere fra skuespillerens de-aging effekter.

    David Lund 3-12-19 09:36

  • ★★★★★0

    Jeg så halvdelen på mit TV. Oplevelsen var bedre på min iPad - der kunne jeg bedre abstrahere fra skuespillerens de-aging effekter.

    Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde, når du skriver det:-0 Jeg har godt nok en stor og fin Ipad (eller rettere, det har min kone, for det var en hun fik i gave da hun stoppede på sit gamle job). Jeg gider bare ikke normalt at se film den vej.

    T. Nielsen 3-12-19 09:38

  • ★★★1

    Haha! iPad er sgu heller ikke min foretrukne måde at se film på. Den er dog blevet brugt flittigt på flyture, på hospitalet og nu på værkstedet. Normalt bliver den brugt til mere ligegyldige horrorfilm og komedier, men nu var jeg halvvejs igennem The Irishman. Jeg fandt i hvert fald de effekter virkeligt distraherende, og misunder dem, der kan ignorere dem.

    David Lund 3-12-19 09:41

    Jeg bliver faktisk lidt bekymret nu, for om det ødelægger oplevelsen. Uanset, så bliver det på Tv. Jeg har set få film på Ipad. F.eks når jeg har været på ferie, har jeg måske set lidt om aften. Mest film jeg som du, ikke har haft de store tanker om på forhånd.

    T. Nielsen 3-12-19 09:44

    Nu skal du ikke få mavesår! Lige præcis de-aging og CGI-mennesker er noget, som jeg personligt slet ikke kan abstrahere fra. Børnene i It Chapter 2, Leia og Tarkin i Rogue One osv. har haft så negativ en effekt på mig, at jeg har haft svært ved at forstå filmenes positive omtale. The Irishman er klart den film der indtil videre klarer det bedst, men det gik mig stadig på i hver en scene, hvor det blev brugt.

    David Lund 3-12-19 09:48

  • ★★★1

    Effekterne er mest distraherende i starten og jo yngre skuespillerne skal ligne. Det starter med at ligne noget fra et computerspil, men jo længere vi kommer ind i filmen, jo mere subtilt bliver det og man vænner sig til det.

    Kruse 3-12-19 09:50

  • ★★★1

    Pas på med brug af ordet “man”... =)

    David Lund 3-12-19 09:51

  • ★★★★★0

    Nu skal du ikke få mavesår!

    For sent, skaden er sket:-/ Tak for uddybning.

    T. Nielsen 3-12-19 09:52

  • ★★★1

    Lader man sig slå ud, så bliver det da et problem. Jeg synes nu det var overbevisende nok, alternativet var yngre og nok svagere skuespillere, der skal hamle op med stjernerne, så hvad bryder illusionen mest?

    Babo 3-12-19 16:42

  • ★★★0

    Jeg er faktisk i gang med syn 2. Vildt nok. 

    Babo 3-12-19 16:46

  • ★★★1

    Lader man sig slå ud, så bliver det da et problem. Jeg synes nu det var overbevisende nok, alternativet var yngre og nok svagere skuespillere, der skal hamle op med stjernerne, så hvad bryder illusionen mest?

    Jeg “lader” mig ikke slå ud. Det sker naturligt. Effekterne på det område kan endnu ikke gøres så overbevisende, at jeg ikke lægger mærke til dem. Jeg havde foretrukket yngre skuespillere, ja. For selv når effekterne var tilpas overbevisende, var både kropsholdning og bevægelser så ved siden af, at jeg konstant blev mindet om, at det netop er gamle mennesker med et lag CGI og make-up over sig. Jeg har lidt det samme problem med CGI-blod i actionfilm. Jeg bryder mig ikke om det, for det ser ikke ægte ud.

    David Lund 3-12-19 16:48

  • ★★★0

    Jeg medgiver, at det ikke er 100%. Man kan godt se der er lagt et effektarbejde, omend synes jeg Pacino så ret overbevisende ud. Der er lidt problemer med kropsholdning, ja. Men jeg havde pudsigt nok ikke foretrukket andre yngre, ikke til at erstatte Pacino og De Niro når jeg ser på præstationerne. 

    Babo 3-12-19 16:55

  • ★★★★★0

    Jeg synes nu det var overbevisende nok, alternativet var yngre og nok svagere skuespillere, der skal hamle op med stjernerne, så hvad bryder illusionen mest?

    Det er en rigtig fin pointe. Problemet er nok ikke så meget af illusionen alene brydes dog. Det er, for mig i hvert fald at jeg måske kan blive ramt af den der uncanny valley effekt. Men det er absolut et godt argument du har.

    T. Nielsen 3-12-19 17:06

  • ★★★0

    Nu hvor det er Martin Scorsese der instruerer, så skulle han nu nok kunne finde nogle talentfulde yngre skuespillere, så illusionen ikke ville blive brudt.

    Kruse 3-12-19 17:21

  • ★★★0

    Nu hvor det er Martin Scorsese der instruerer, så skulle han nu nok kunne finde nogle talentfulde yngre skuespillere, så illusionen ikke ville blive brudt.

    Måske, men det vil stadig ikke være maksimal illusion af virkelighed og seeren ville stadig skulle sluge en kamel. Så skulle man have gjort som i Boyhood og i dette tilfælde ikke en option :)

    Babo 3-12-19 18:17

  • ★★★0

    Det er en rigtig fin pointe. Problemet er nok ikke så meget af illusionen alene brydes dog. Det er, for mig i hvert fald at jeg måske kan blive ramt af den der uncanny valley effekt. Men det er absolut et godt argument du har.

    Tak. Men altså, mig generede det ikke og jeg er halvvejs med et gensyn og virkelig indlevet i historien og de sublime præstationer. Jeg kan ikke se andre spille disse roller, beklager. Så hellere en gennemført effekt som denne på 75 % eller hvad vi skal kalde det. Som sagt, ikke 100%, men i dette tilfælde så jeg ikke andre bedre alternativer. 

    Er spændt på hvad du synes om FILMEN :)

    Babo 3-12-19 18:22

  • ★★★1

    Måske, men det vil stadig ikke være maksimal illusion af virkelighed og seeren ville stadig skulle sluge en kamel. 

    Det er trods alt stadig en konvention, som publikum har accepteret i uendelige tider, siden man første gang på film brugte to skuespillere til at portrættere den samme karakter. Jeg gætter på, at det i endnu længere tid har været accepteret på teatret.

    Jeg er med på, at det generelt er gjort ret godt, og det er stort skridt indenfor teknologien(som slet ikke er perfekt endnu), men vi kommer afgjort over i uncanny valley-kategorien, og det var ikke sket med forskellige skuespillere. 

    Kruse 3-12-19 18:36

    Alt nyt kræver en vis tilvænning og Scorsese siger selv følgende:

    ‘Scorsese said that de-aging VFX are about “recreating the performance” of the actor, not replacing it or limiting it.’  

    Jeg synes som sagt alternativet ville være kedeligt. 

    Babo 3-12-19 19:08

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen