Robert Rodriguez håber, at hans "Star Wars"-projekter fører til skabelsen af "Alita: Battle Angel 2"

Ovenpå afsnit af både "The Mandalorian" og den kommende "The Book of Boba Fett" satser Rodriguez på, at Disney vil lade instruktøren realisere sin drøm.

Der er efterhånden ingen tvivl om, at både fans, folkene bag filmen og skuespillerne i den gerne vil have/lave en fortsættelse til "Alita: Battle Angel".

Robert Rodriguez' sci-fi-actionbrag fra 2019 var en relativt stor succes ved billetlugerne (den indtjente 405 mio. dollars på verdensplan, mens den havde kostet 170 mio. dollars at producere), og mange kritikere var også begejstret for filmen – inklusive os på Moovy, som slyngede 4 stjerner efter den.

Men fordi "Alita: Battle Angel" ikke ligefrem blev et monsterhit – og fordi den blev produceret, mens filmselskabet 20th Century Fox var ved at blive overtaget af Disney – så ligger en mulig "Alita: Battle Angel 2" fortsat i limbo.

Men Rodriguez bliver ved med at holde liv i drømmen. Og i et nyt interview med The Nerdy Basement håber det 53-årige multitalent netop på, at hans seneste succesfulde projekter hos Disney giver selskabet mod på at lave "Alita: Battle Angel 2".

Læs også: Optagelserne til første sæson af "Star Wars"-serien "The Book of Boba Fett" er i hus

Rodriguez har instrueret et afsnit af den ekstremt succesfulde "Star Wars"-spin-off "The Mandalorian", og han arbejder som både producer og instruktør på den kommende serie om dusørjægeren Boba Fett: "The Book of Boba Fett". Rodriguez udtaler:

"Jeg håber, at jeg optjener nogle point ved at lave så meget for Disney, for de ejer 'Alita' nu. Det er derfor, vi ikke kunne lave en toer med det samme - på grund af hele salget. Men nu er de begyndt på at udgive flere af Fox-tingene."

Rodriguez refererer netop til flere af 20th Century Fox' gamle film- og tv-titler, som er dukket op på Disney+, og filmmageren tænker, at det kunne være oplagt at udgive "Alita: Battle Angel 2" direkte på streamingtjenesten:

"Jeg tror, at 'Boba Fett'-serien kommer til at blæse folk omkuld, og så håber jeg, at jeg kan gå ind og sige: 'Okay, jeg har været her et stykke tid, lad os finde ud af, hvordan vi kan lave en ny 'Alita', om det så er til streaming eller biograferne, fordi det er en fantastisk franchise, som folk elsker.'"

Rodriguez slår også fast, at produceren bag den første film, James Cameron, som også skrev manuskriptet, vildt gerne vil lave en fortsættelse, og mon ikke Disney gerne vil gøre Cameron glad? "Avatar"-bagmanden er trods alt en af selskabets helt store guldkalve ovenpå opkøbet af Fox.

Herunder kan I i øvrigt se Moovy TV's EKSKLUSIVE interviews med holdet bag "Alita: Battle Angel":

Kommentarer

Robert Rodriguez håber, at hans "Star Wars"-projekter fører til skabelsen af "Alita: Battle Angel 2"

  • ★★★★1

    Jaaaah <3 

    Lars! 7-09-21 14:06

  • 1

    ALITA >>>>>>Star Wars 

    Spike 7-09-21 15:26

  • ★★★★0

    Jeg er fuldstændigt uforstående overfor den kult-følge, som Alita: Battle Angel” fik. Jeg synes det var en dybt middelmådig film.

    Kruse 7-09-21 16:20

  • ★★★★1

    Jeg er fuldstændigt uforstående overfor den kult-følge, som Alita: Battle Angel” fik. Jeg synes det var en dybt middelmådig film.

    youtu.be/HN2W8MxLlvo

    The Insider 7-09-21 16:31

  • ★★★★0

    Jeg synes, den er så dårlig, at den er god. Så jeg ser meget gerne en efterfølger også =)

    David Lund 7-09-21 16:48

  • ★★★★★★0

    Jeg er fuldstændigt uforstående overfor den kult-følge, som Alita: Battle Angel” fik. Jeg synes det var en dybt middelmådig film.

    Jeg fandt den over det middelmådige, men ikke meget. Jeg forstår heller ikke lige hvad der skulle gøre den så speciel?

    T. Nielsen 7-09-21 17:16

  • 0

    #makeAlita2Happen

    Johnny42 7-09-21 17:34

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen