Se Joaquin Phoenix i fuld klovne-makeup på første plakat til "Joker"

Den første trailer til filmen om Batmans ærkenemesis er lige på trapperne.

Den nye plakat ledsages af teksten "Put on a happy face" og er et forvarsel om den første teaser-trailer, der skulle udkomme i morgen. Du kan se plakaten i fuld størrelse herunder.

Joaquin Phoenix har landet rollen som The Clown Prince of Crime i "The Hangover"-instruktøren Todd Philips' oprindelseshistorie, der ventes at blive særdeles dyster, hårdkogt og voldelig – i modsætning til DC-film som "Aquaman" og "Shazam!".

Udover Phoenix medvirker stjerner som Robert De Niro og Zazie Beetz ("Deadpool 2") i "Joker", der får dansk biografpremiere 3. oktober.

Kommentarer

Se Joaquin Phoenix i fuld klovne-makeup på første plakat til "Joker"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen