"The Expendables 4" går i produktion til efteråret

Sylvester Stallones lammetævende lejesvende vender snart tilbage.

Forleden kom det frem, at Sylvester Stallone desværre ikke gentager rollen som bokselegenden Rocky Balboa i "Creed III".

Til gengæld overvejer Stallone kraftigt at vende tilbage som John Rambo i en 6. Rambo-film ovenpå 2019's "Rambo: Last Blood", og samtidig ser det ud til, at Stallone er ved at gøre sig klar til at portrættere "The Expendables"-helten Barney Ross for fjerde gang.

De hidtil tre "Expendables"-film har stillet skarpt på en gruppe heroiske håndlangere, der anføres af førnævnte Ross. En af holdets andre soldaterkammerater, Toll Road, spilles af Randy Couture, som i et nyt video-interview fortæller, at hvis alt går efter planen, så går "The Expendables 4" i produktion til efteråret.

Læs også: Sylvester Stallone: Hvis vi laver "Rambo 6", så bliver den en prequel

Couture beretter i øvrigt, at det oprindelige manuskript til actionfranchisens fjerde kapitel blev skrottet for noget tid siden, og at en ny drejebog er ved at blive færdiggjort netop nu.

"The Expendables 4" har ligget i støbeskeen i evigheder – helt tilbage i oktober 2015 rapporterede vi her på Moovy, at filmen ville udkomme i biffen i 2017. Året efter blev filmen udskudt, før den tilsyneladende blev decideret aflivet i 2017.

Men i januar 2018 slog Stallone fast, at "The Expendables 4" var tilbage på tegnebrættet, og med Coutures ord og Stallones forkærlighed for at genoplive gamle karakterer in mente er det ikke usandsynligt, at Sly og Co. tropper op foran kameraet igen til efteråret for at levere masser af slag, spark og skud.

Kommentarer

"The Expendables 4" går i produktion til efteråret

  • ★★★★★★3

    Med den alder disse gamle drenge har fået, burde den hedde Dawn Of The Dead.

    T. Nielsen13-04-21 09:55

  • 0

    Med den alder disse gamle drenge har fået, burde den hedde Dawn Of The Dead.

    He, he, ja men, man kan et eller andet sted ikke undgå at blive imponeret over at han som 74-årig stadig spiller actionroller. Min far er 75, og det er sgu' længe siden der har været noget action i ham :-)

    TheRealLukeSkywalker13-04-21 13:24

  • ★★★★★★0

    He, he, ja men, man kan et eller andet sted ikke undgå at blive imponeret over at han som 74-årig stadig spiller actionroller. Min far er 75, og det er sgu' længe siden der har været noget action i ham :-)

    Ja det bevæger sig på grænsen mellem det patetiske og det fantastiske:) Min mor er 4 år ældre end Stallone. Har også mere end svært ved at se hende pløkke bad guys:D

    T. Nielsen13-04-21 13:28

  • 1

    Min mor er 4 år ældre end Stallone. Har også mere end svært ved at se hende pløkke bad guys:D

    www.youtube.com/watch

    Pistolprinsen13-04-21 14:25

  • ★★★★★★0

    www.youtube.com/watch

    Haha åh Gud:D

    T. Nielsen13-04-21 14:32

  • ★★★0

    www.youtube.com/watch

    Kunne ellers have været en fed aprilsnar, hvis Stallone havde sagt at der kommer en 2èr.

    MOVIE100013-04-21 14:50

  • ★★★★★★0

    Hvis man ikke tager det for mere end det er, så er det herlig kulørt underholdning. 

    Wayne13-04-21 15:14

  • ★★★★3

    Hvis man ikke tager det for mere end det er, så er det herlig kulørt underholdning. 

    Jeg tror ikke, du skal være urolig for, at folk helt generelt set tager Expendables-filmene for mere, end hvad de er =)

    David Lund13-04-21 15:25

  • ★★★★★★0

    Jeg tror ikke, du skal være urolig for, at folk helt generelt set tager Expendables-filmene for mere, end hvad de er =)

    Hehe tænkte det samme...Men måske han mener Stop eller min mor skyder:D

    T. Nielsen13-04-21 15:29

  • ★★★★1

    Hehe tænkte det samme...Men måske han mener Stop eller min mor skyder:D

    Jeg tror ikke, Wayne skal være urolig for, at folk helt generelt set tager Stop Eller Min Mor Skyder for mere, end hvad den er =)

    David Lund13-04-21 15:36

  • ★★★★★★0

    Jeg tror ikke, Wayne skal være urolig for, at folk helt generelt set tager Stop Eller Min Mor Skyder for mere, end hvad den er =)

    Nope, nok ikke. Det umuligt:)

    T. Nielsen13-04-21 15:56

  • ★★★★★★0

    Jeg tror ikke, du skal være urolig for, at folk helt generelt set tager Expendables-filmene for mere, end hvad de er =)

    Whaaat - er det ikke en dokumentar serie?

    Wayne13-04-21 15:56

  • 0

    Det er dog en fed historie om, hvordan Arnold narede Sly til at indspille den film: youtu.be/GxYrTe7LDp4

    Goodspeed13-04-21 17:50

  • 0

    Og Sly's version: youtu.be/Zbz5cRXS2Mk

    Goodspeed13-04-21 17:53

  • 1

    Det er god værksteds humor

    Goodspeed13-04-21 17:53

  • ★★★2

    Det er god værksteds humor

    Findes den slags stadig? ..eller er du bare endnu en hipster-djøffer fra Djævleøen*?

    *Suk! Det er I fleste herinde, jo!?  Pffttth! :-P

    Gasivodo13-04-21 20:40

  • 1

    Findes den slags stadig? ..eller er du bare endnu en hipster-djøffer fra Djævleøen*?

    *Suk! Det er I fleste herinde, jo!?  Pffttth! :-P

    Ved ikke hvad geografisk placering eller uddannelsesmæssig baggrund har at sige.
    Jeg er filmnørd, elsker en god kop kaffe og sætter pris på en god joke ;) 

    Goodspeed14-04-21 15:23

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen