"The Matrix Resurrections" udkommer på VOD i Danmark den 24. december

Pandemien kom i vejen for filmens danske biografpremiere, men nu kan fans altså i stedet se den 4. "The Matrix"-film i hjemmebiografen i juledagene.

I søndags blev det danske kulturliv, herunder biograferne, lukket ned i et forsøg på at spænde ben for spredningen af coronavirussens omikron-variant.

Det betød bl.a., at danske filmfans pludselig blev forment adgang til en række nyudgivende og kommende stortitler som "Spider-Man: No Way Home" og "The Matrix Resurrections" – sidstnævnte var udset til at udkomme i de danske biografer i dag, den 22. december.

Se også: Neo kan stadig kung fu i nyeste trailer til "The Matrix Resurrections"

Men danske "The Matrix"-fans behøver altså ikke vente til biografernes planlagte genåbning den 17. januar, før de kan se Neo, Trinity og Co. sparke røv igen. "The Matrix Resurrections" lander nemlig på VOD i Danmark juleaftensdag, den 24. december. Det bekræfter flere danske journalister og interessenter på de sociale medier.

Det vil altså sige, at "The Matrix Resurrections" kan købes digitalt på bl.a. Blockbuster.dk fra i overmorgen – formentlig for et beløb på omkring 169 kr., som er standardpris på flere platforme, når det kommer til nye blockbusters.

Det vil formentlig først blive muligt at leje filmen digitalt engang i det nye år, og som det ser ud nu, bliver filmen først udgivet på HBO Max 45 dage efter filmens oprindelige premieredato – altså den 5. februar 2022.

Kommentarer

"The Matrix Resurrections" udkommer på VOD i Danmark den 24. december

  • ★★★0

    Nej, 249 kroner.

    Men fin udvikling. Fjernsynet er jo opfundet, så hvorfor biograf.

    Aranyhajú Nyárszépe22-12-21 12:21

  • ★★0

    Kanon - så har man da valget…

    Gormanden22-12-21 12:49

  • 0

    Jeg kan sagtens vente til 5. februar...

    Pistolprinsen22-12-21 13:02

  • 1

    Nej, 249 kroner.

    Men fin udvikling. Fjernsynet er jo opfundet, så hvorfor biograf.

    Lige denne her slags film vil jeg helt klart foretrække at se på det store lærred, med den bedste lyd. Er den bare halvt så god som 1’eren, og lige så overvældende på billedsiden, med sine special effects, og lyd… ja så er biografen det éneste rigtige sted for mig. Bliver desuden revet ud af magien alt for ofte, når jeg sidder hjemme. Så ringer mobilen pludselig… så skal man lige ud og lave kaffe… så kommer kæresten ind ad døren… så bipper en mail ind… osv. osv. Har helt sikkert de bedste oplevelser i biografen. Surt at vi nu skal vente. Eneste årsag til at jeg kunne hælde til at se den på stream, ville være for at undgå spoilers. 

    MacFabulous22-12-21 19:12

  • ★★★★0

    Fjernsyn er sgu for unge mødre på barsel :)

    Havde sgu også glædet mig til bio. Pis restriktioner. 

    Babo22-12-21 19:15

  • 0

    Jeg tror nu nok jeg kan vente.

    Johnny4222-12-21 19:29

  • ★★★★★★1

    Jeg ser den sgu bare i fjernsynet, når den er tilgængelig uden ekstra betaling!

    T. Nielsen22-12-21 21:14

  • ★★★2

    Jeg synes efterhånden at det mere lyder til at være en film, man ikke behøver at se. Men jeg er heller ikke Matrix fan på nogen måder. Jeg kan finde dem underholdene, men spørger man mig, hvad de handler om? Skal jeg lige bruge et minut til at finde coverne frem og læse det op. Men det er noget med at tage piller og komme ind i en anden verden. Sammenligner det lidt med når jeg skal sove.

    MOVIE100022-12-21 21:43

  • 0

    HBO Max kom lige til gøre den tilgængelig igår, den var ik så ringe endda :-)

    Jimbo23-12-21 11:13

  • ★★★★0

    HBO Max kom lige til gøre den tilgængelig igår, den var ik så ringe endda :-)

    Overvejer også, da det ikke er sikkert biografer åbner d.17. 

    Babo23-12-21 16:17

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen