"What We Do in the Shadows" allerede fornyet med en 4. sæson

Fans af de gakkede vampyrer kan godt glæde sig til endnu mere blodsugende sjov.

Forleden kunne man se første trailer til den tredje sæson af hitserien "What We Do in the Shadows", som lander lige om lidt, og nu kan man allerede godt begynde at glæde sig til endnu mere vampyrsjov.

Produktions- og distributionsselskabet FX, som står bag komedieserien, udtaler i en pressemeddelelse omkring en kommende fjerde sæson:

"Fans kan tydeligvis ikke få nok af 'What We Do in the Shadows', og FX er klar til at tilfredsstille den sult med en kommende fjerde sæson. Vi sender en tak til det fantastiske arbejde fra det kreative team, castet og produktionsholdet, der fortsætter med at gøre en fantastisk serie bedre for hver sæson".

FX-talsmand og præsident Nick Grad meddeler også, at den fjerde sæson vil lande en gang til næste år.

SE OGSÅ: DE DUMDRISTIGE VAMPYRER ER TILBAGE I TREDJE SÆSON AF "WHAT WE DO IN THE SHADOWS"

Serien er baseret på den newzealandske gyser-komedie af samme navn fra 2014, som er skabt af spasmagerne Jemaine Clement og Taika Waititi. Her følger vi nogle samlevende vampyrer i bedste mockumentary-stil, som skal lære at begå sig i den moderne verden.

Sæson tre af "What We Do in the Shadows" får premiere i USA 2. september, hvor en dansk premiere forhåbentlig følger lige efter. Nu kan man også glæde sig til næste år, hvor vi får mere af de sjove vampyrer. 

Kommentarer

"What We Do in the Shadows" allerede fornyet med en 4. sæson

  • ★★★0

    Filmen var fantastisk. Elsker den.

    Men serien kunne slet ikke leve op til filmen. Jeg gav op efter to afsnit af sæson 1.

    S. Rico21-08-21 13:17

  • ★★★1

    Filmen var fantastisk. Elsker den.

    Men serien kunne slet ikke leve op til filmen. Jeg gav op efter to afsnit af sæson 1.

    Filmen er klart bedre, ja.

    Serien er okay, men når slet ikke filmen til sokkeholderne og at mene at serien er på niveau med, eller endda bedre end filmen (LOL), er lige til en tur på den lukkede.

    Essal21-08-21 14:31

  • ★★★0

    Filmen var fantastisk. Elsker den.

    Men serien kunne slet ikke leve op til filmen. Jeg gav op efter to afsnit af sæson 1.

    Jeg kunne helt sikkert bedre lide serien end du kan, men jeg er enig i at filmen er meget bedre.

    dyg21-08-21 14:31

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen