Efter kritik af "Stranger Things": Netflix vil have færre cigaretter

Der skal være mindre tobak i Netflix' film og serier.

Antiryger-gruppen Truth Initiative har været ude med riven efter Netflix. Gruppen mener, at der bliver tændt alt for mange cigaretter i Netflix' film og serier, og især "Stranger Things" er den helt gal med.

Truth Initiative har regnet ud, at brugen af tobak i den populære serie steg med 44 % fra sæson 1 til sæson 2 – hvor der blev fyret op hele 262 gange.

Det får nu Netflix til at indføre et kringlet regelsæt, der skal få cigaretterne væk fra streaming-gigantens serier og film.

Se også: Mon dieu! Forslag om forbud mod rygning i franske film skaber røre

Ifølge det nye regelsæt må film og serier, der har en aldersrating på 14 år og under, ikke vise hverken cigaretter eller e-cigaretter – medmindre det har "årsager relateret til historisk eller faktuel nøjagtighed."

Samtidig vil deres produktioner, der er målrettet et ældre publikum, ligeledes ikke portrættere rygning, medmindre "det er essentielt for filmmagerens kunstneriske vision, eller fordi det er karakter-definerende (historisk eller kulturelt vigtigt)."

Hvem der så skal vurdere, om det er af historisk, faktuel, karakter-definerende eller kulturel betydning, melder historien ikke nogen om.

Kommentarer

Efter kritik af "Stranger Things": Netflix vil have færre cigaretter

  • ★★★★3

    Du længes efter tiden hvor din wifebeater undertrøje understregede din status som A Real Man;-P

    Bare den tid, hvor der var to køn og verden ikke troede, at man blev til stordrage i Ku Klux Klan af at læse Onkel Toms Hytte :)

    Bruce 8-07-19 16:25

  • ★★★1

    Jeg må tilstå jeg selv begyndte at ryge, fordi jeg så Fight Club i en ung alder og synes det var fedt. Jeg har ikke røget i mange år og i dag påvirker tv mig ikke i samme grad. Hvad man skal og ikke skal gøre ved jeg ikke, men hvis kunsten ikke må afspejle bare lidt virkeligheden, så dør den da hurtigt. Mit gæt. 

    Babo 8-07-19 16:26

  • ★★★2

    Bruce - du introducerede en masse whataboutism...det er forskellig fra emne til emne, og som sådan irrelevant...emnet her er Netflix og tobak. Netflix har sagt, at de ikke vil bidrage til at unge begynder at ryge, og det er vel ganske reelt? 

    Guldager 8-07-19 17:14

  • ★★★★★0

    Bare den tid, hvor der var to køn og verden ikke troede, at man blev til stordrage i Ku Klux Klan af at læse Onkel Toms Hytte :)

    Præcis! Men det velmenende bæst er snart altfortærende. 

    T. Nielsen 8-07-19 17:20

  • ★★0

    Der står i artiklen:

    Ifølge det nye regelsæt må film og serier, der har en aldersrating på 14 år og under, ikke vise hverken cigaretter eller e-cigaretter – medmindre det har "årsager relateret til historisk eller faktuel nøjagtighed."

    Jeg forstår ikke rigtigt det der. Her på min Netflix er Stranger Things sat til 16+ og foreksempel Madmen er sat til 13+.
    Vil det så sige at de skal stoppe med at ryge i Madmen, men roligt kan fortsætte med at pulse løs i Stanger Things?

    Tobak er jo også noget der efterhånden er gået sport i at køre hetz imod. Det er vel næsten snart omkostningsfrit. Til gengæld syntes jeg ikke til at der bliver skruet ned for sex og vold i amerikanske serier, men det sælger jo også.

    Aranyhajú Nyárszépe 8-07-19 17:40

  • ★★★0

    Til gengæld syntes jeg ikke til at der bliver skruet ned for sex og vold

    Men vold på Tv får ikke flere til at være voldelige... Og stadig ikke relevant for det oprindelige emne...

    Guldager 8-07-19 18:14

  • ★★★★2

    Bruce - du introducerede en masse whataboutism...det er forskellig fra emne til emne, og som sådan irrelevant...emnet her er Netflix og tobak. Netflix har sagt, at de ikke vil bidrage til at unge begynder at ryge, og det er vel ganske reelt? 

    Jeg skrev også om Netflix, blandt al min whataboutism, som er ganske reel, eftersom den er funderet i den selvsamme politisk korrekte big brother velmenenhed, som den Netflix' udspringer af.

    Netflix vil forsøge sig udi en kringlet censuradvokering.

    "...årsager relateret til historisk eller faktuel nøjagtighed."

    "det er essentielt for filmmagerens kunstneriske vision, eller fordi det er karakter-definerende (historisk eller kulturelt vigtigt)."

    Hvornår fanden er noget ikke det? Når man viser 80'erne eller før, så røg folk som skorstene. Der var den historiske og faktuelle nøjagtighed.

    Det er nærmest umuligt ikke at vise en protagonist eller antagonist i en periodeskildring, hvor det at ryge ikke er karakterdefinerende.

    Derudover har Aranyhaju helt ret.

    Bruce 8-07-19 18:33

  • ★★2

    Men vold på Tv får ikke flere til at være voldelige... Og stadig ikke relevant for det oprindelige emne...

    Det er der vist ikke helt enighed om.

    Det var relevant i forhold til at vi var kommet ind på selvcensur generelt i medierne.

    Aranyhajú Nyárszépe 8-07-19 18:36

  • ★★★★1

    Det er der vist ikke helt enighed om.

    Jo, stort set. Det lærte jeg i hvert fald på mine medievidenskab-forelæsninger :)

    Riqon 8-07-19 21:19

  • ★★★1

    Alle nye, gode undersøgelser jeg har stødt på, siger, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vold på TV (og i spil) og voldige mennesker. Desuden er tilfælde af vold generelt faldende - hvor antal af nye rygere er stigende. 

    Guldager 8-07-19 21:31

  • 0

    Et rygestop eller afholdenhed fra tobak kan kun komme ét eneste sted fra: INDEFRA; d.v.s. fra det enkelte individ. Og det kommer ikke som følge af censur udøvet mod tv-serier og film (og kun til dels som følge af oplysningskampagner og afskrækkende billeder og tekster på cigaretpakker og andetsteds) - nej, det kommer PRIMÆRT og i det lange løb kun som følge af et personligt ønske.

    BN - 9-07-19 01:31

  • 0

    Bare den tid, hvor der var to køn ... :)

    Hehe

    Andre end mig der har opdaget at moderne spørgeundersøgelser o.lign. er begyndt at tilføje yderligere muligheder, når man skal angive sit køn?

    Mand [ ]

    Kvinde [ ]

    Andet [ ]

    Eller fomularen ser sådan her ud: 

    Hvilket køn identificerer du dig med?

    Mand [ ]

    Kvinde [ ]

    Jeg finder dette ret grinagtigt ... politisk korrekt eller ej. ;-D

    BN - 9-07-19 01:37

  • ★★★★0

    www.berlingske.dk/internationalt/peter-aalbaek-netflix-forbud-mod-cigaretter-er-hykleri

    Bruce 9-07-19 10:29

  • ★★★★2

    i.imgur.com/91sn32Q.jpg

    Bruno 9-07-19 12:06

  • ★★★★★0

    Alder er åbenbart afgørende for om ens meninger skal udskammes?

    Nå ja og hudfarve naturligvis! 

    T. Nielsen 9-07-19 15:55

  • 0

    Bare den tid, hvor der var to køn og verden ikke troede, at man blev til stordrage i Ku Klux Klan af at læse Onkel Toms Hytte :)

    Jeg formoder at du modtager meget input fra medier, hvilket ikke er fordelagtigt, når man har disse meninger/værdier (mest set ift. dit tidligere indlæg) :-)

    Jeg er overbevist om, at mange ligger inde med samme følelser. Jeg er dog også overbevist om, der er mange, som ikke er bevidste om hvordan omstændighederne på planeten jorden rigtig er. 

    Alle nye, gode undersøgelser jeg har stødt på, siger, at der ikke er nogen sammenhæng mellem vold på TV (og i spil) og voldige mennesker. Desuden er tilfælde af vold generelt faldende - hvor antal af nye rygere er stigende. 

    Undersøgelser med sporbare data og behandlingsmetoder? Ellers kan undersøgelserne ikke regnes for at være valide.

    Bobby Long 9-07-19 18:28

  • ★★0

    Jeg mener at kunne huske fra gamle dage hvor lange diskussioner der kunne komme ud af emnet vold i spil og medier.
    Gider ikke rigtigt en lang snørklet debat om dette. Nævner blot at der ikke er enighed om det. Det skal man ikke søge meget på emnet for at finde ud af.
    Der står lidt på wikipedia: en.wikipedia.org/wiki/Research_on_the_effects_of_violence_in_mass_media

    Syntes også det virker lidt modstridende at tobaksrygning på film skulle påvirke de unge frygteligt meget, samtidig med at rå og afstumpet vold ingen virkning skulle have.

    Nu har jeg så set de 4 første afsnit af Stranger Things III og det er da ikke meget rygning jeg har lagt mærke til indtilvidere. Har kun set ham bademonsteret og den korrupte borgmester ryge. Altså begge skurke. Det er da lidt en storm i glas vand?

    Aranyhajú Nyárszépe 9-07-19 18:54

  • ★★★2

    Syntes også det virker lidt modstridende at tobaksrygning på film skulle påvirke de unge frygteligt meget, samtidig med at rå og afstumpet vold ingen virkning skulle have.

    Hvorfor? Der er tale om vidt forskellige begreber, og påvirkning er absolut ikke ens om man taler om rygning, hårde stoffer eller vold. Det er også derfor, jeg har pointeret, at man ikke kan sige "hvad-så-med", fordi hver enkelt emne skal undersøges individuelt.

    Og igen - hvis unge bliver påvirket af rygning på TV, er det vel et fair redaktionelt valg af Netflix?

    Desuden - fra den wiki du linkede til: "Given that little evidence links media violence to serious physical aggression, bullying or youth violence" 

    Guldager 9-07-19 19:24

  • ★★★0

    Det er vel lettere at blive påvirket af rygning end at blive voldsmand bare fordi man lige har set Clockwork Orange. Haneke har ofte udforsket om der skulle være en forbindelse herom, men som Guldager påpeger tyder intet på det. 

    Babo 9-07-19 20:06

  • ★★★0

    Det kan måske også bare forklares med, at vold i film som regel ikke portrætteres som en god ting, mens det modsatte er tilfældet med rygning...

    Rasmus Drews 9-07-19 20:17

  • ★★★★0

    Da jeg begyndte at ryge som 14-årig, havde jeg tendens til at smadre gamle damer, gerne befordret på skateboard med et alu-bat. Jeg samlede ligesom det jeg havde lært fra TV, så jeg også sparede tid. Jeg spillede også rollespil, så jeg var i forvejen skadet og utilregnelig - og satanisk. Godt jeg ikke boede i Nordvestjylland, hvor de havde meget trangere kår end hernede. (De havde præster ind over i Brønderslev!) Og se hvor langt jeg er nået....

    davenport 9-07-19 21:24

  • ★★0

    Vold og trusler om vold bliver brugt en del i serien. Ikke kun af skurkene, men også af heltene.
    En del mennesker bliver slået ihjel som om det var det mest normale i verden, uden at det virker til at berøre gerningsmændene det mindste. Det ville jeg jo mene er afstumpet. Det er bestemt heller ikke kun skurkene der benytter sig af vold her, det gør heltene også.
    Når vold vises som et normalt og acceptabelt middel til at løse konflikter på, så kunne jeg jo godt frygte at det kunne påvirke nogle. Derfor er jeg utrolig glad for at i kan fortælle mig, at det ikke har noget på sig, på trods af noget forskning der tyder på det modsatte.

    Dog kan jeg alligevel ikke sove trygt, for der er jo godt nok nogle få meget korte scener hvor der nydes tobak og det er jo ganske forrykt og forfærdeligt. Hvor mange unge poder er der nu ikke styrtet ud af døren for at skaffe tobak og sidder nu med rygerlunger som et resultat. Det er jo næsten ikke til at holde ud.

    Men det stopper jo ikke her.
    Der bliver drukket alkohol i løbet af serien. Det er ikke kun skipperøl, men også hård spirituose. I en scene hintes det at vodka er en god måde at håndtere stress på. Dybt problematisk når man tænker på hvor mange liv alkohol ødelægger direkte eller indirekte.
    Det bliver værre. Selv resultatet af at injicerere hård narko med kanyler, vises som noget der er morsomt og sjovt.
    Når vi kommer til klimaet går helt galt. To af hovedpersonerne arbejder i en isbod. For det første er det svært ikke blive traumatiseret over at tænke på de stakkels køer der bliver pint og udnyttet for levere fløden til dette svineri.
    Hertil kommer klimaet. Tænk på alt det CO2 disse køer lukker ud.
    Jeg forestiller mig ligenu en masse unge i matrostøj der bestormer isboderne. Ikke kun til skade for dem selv, dyrene og os andre, men også fremtidige generationer grundet ødelæggelsen af klimaet.
    Nu kan det nok ikke være mere griseri i den serie tænker i nok, men Jo, det kan der!
    IKKE EN ENESTE BENYTTER SIKKERHEDSSELE i SERIEN!! Hverken skurke, eller de unge der vel knap er gamle nok til føre motorkøretøj, benytter sig af denne OBLIGATORISKE sikkerhedsforanstaltning. Det er selvom man i nogle scener kan se at den hænger der. Og der bliver ellers kørt råddent nok.
    I en scene køres en bil med vilje frontalt ind i siden på en anden bil. Der sker intet med de unge i førerbilen overhovedet, selvom de jo nok i virkeligheden ville have taget turen igennem forruden.
    Lidt paradoksalt, når vi herhjemme samtidig bruger en masse ressourcer på kampagner for at få folk til at forstå det farlige i at kører uden sele. Der er heller ingen kære mor hvis man møder politiet og har glemt det.

    Det er virkelig noget at tage fat på for Netflix og andre, nu hvor den høje morals sti skal holdes.
    Men hvorfor stoppe der? vi kunne jo også lave et moralsk politi, der kunne holde øje og pege fingre af alt der ikke lever op til dydens smalle sti.
    Vi kan sikkert hente lidt inspiration østpå.

    Aranyhajú Nyárszépe10-07-19 14:46

  • ★★★3

    Netflix kunne vælge at gøre alle de, du ranter om, (selvom det både er irrelevant og fyldt med hyperbler) ...bortset fra, at vold tilsyneladende ikke fører til mere vold, stoffer på TV gør ikke flere afhængige og Netflix ikke kan fikse CO2. De kan dog stoppe med at være medvirkende til, at flere unge begynder at ryge, og det har de valgt at gøre.

    Og Netflix er ikke en stat, de kan ikke holde øje med borgers vaner. Det gør stater dog allerede med det formål at forbedre folkesundheden, hvilket jeg bestemt ser som en af statens opgaver.

    Jeg ville skrive noget med, at rygere er dyrt for samfundet, men det er ret svært at regne ud. På den ene side er rygere mere syge og har flere sygedage fra arbejde, på den anden side kommer der afgifter ind og den kortere levetid gør også, at der kan spares lidt der. Men det er et svært regnestykke (se mere her: www.dr.dk/nyheder/indland/faktatjek-er-rygning-en-oekonomisk-gevinst-samfundet)

    Anyway - folk må ryge som de vil (foretrækker selv rygerværtshuse), men det er nu engang et offentligt anlæggende, især fordi 2.- og 3.håndsrygning er skadeligt*, og det er altid ærgerligt, når unge begynder at ryge. Netflix har taget et etisk, redaktionelt valg (som altså ikke er det samme som censur).

    *"og ja, andre ting er også skadelige, men det gør hverken fra eller til i forhold til rygning. 

    Guldager10-07-19 15:19

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen