Godt nyt for "Friends"-fans: Vennerne samles til marts

Det forventes dog ikke, at der vil blive tale om et nyt afsnit af den populære serie.

Den planlagte reunion-special på HBO Max, hvor vennerne fra "Friends" samles igen, skulle oprindeligt være blevet sendt i maj, men blev udskudt på ubestemt tid på grund af coronapandemien.

Nu kommer en af seriens stjerner, Matthew Perry, dog med en opløftende nyhed for seriens mange millioner fans. Perry skriver således på Twitter, at særafsnittet nu er blevet planlagt til at blive lavet i marts.

Se også: Teaser-video: "Friends" bliver til LEGO!

Alle seks "Friends"-stjerner – Jennifer Aniston, Courteney Cox, Lisa Kudrow, Matt LeBlanc, Matthew Perry og David Schwimmer – vil blive forenet i den 60 minutter lange special.

Endnu er der ikke sluppet mange detaljer ud om projektet, men det forventes ikke, at der vil blive tale om et nyt afsnit af den populære serie, men snarere en form for talkshow, hvor vennerne ser tilbage på serien.

Skuespillerne skulle angiveligt blive betalt 20-30 mio. kroner hver for at medvirke.

Kommentarer

Godt nyt for "Friends"-fans: Vennerne samles til marts

  • 0

    20-30 mil? Men var de ikke også på daværende tidspunkt nogle af de højest betalte skuespillere, men er i retning af 1 mil (sikkert dollar) pr. stk. pr. afsnit?

    Ronni Pedersen16-11-20 21:54

  • ★★★★0

    20-30 mil? Men var de ikke også på daværende tidspunkt nogle af de højest betalte skuespillere, men er i retning af 1 mil (sikkert dollar) pr. stk. pr. afsnit?

    Jo, jeg kan huske, da de fik forhandlet 1 mio. dollars pr. afsnit, hvilket vist var uhørt dengang.

    chandler7517-11-20 12:07

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen