Hmmm, ærgerligt, men også lidt forventeligt, da traileren også gav indtryk af en ganske uinteressant film uden bid.
Anmeldelse: Birds of Prey
"Suicide Squad"-spin-off er en ufokuseret, uopfindsom og irriterende "Deadpool"-kopi.
David Ayers "Suicide Squad" var en elendig film. Ud af alle nyere DC Comics-film er den nok den værste af dem alle. Imponerende givet det lave niveau, der blev sat med "Justice League" og "Batman v Superman: Dawn of Justice". Én af de eneste ting, der virkede i Ayers makværk, var Margot Robbie som Harley Quinn – hvilket gjorde ønsket om at se mere til hende større. Dette ønske imødekommes med "Birds of Prey", men kvaliteten er heller ikke denne gang australieren værdig.
Noget tid efter begivenhederne i "Suicide Squad" er Harley Quinn og Jokeren gået fra hinanden. Dette knuser den unge psykopat, der forsøger at komme sig over bruddet ved blandt andet at feste natten lang i en klub ejet af gangsteren Roman Sionis (Ewan McGregor). Da folk efterhånden finder ud af Quinns brud med sin store kærlighed, bliver skurkinden snart jagtet af alle dem, hun har generet.
Som i "Suicide Squad" er Margot Robbie i sit es som Quinn. Hendes maniske, kække personlighed og karisma smitter, selvom det er lidt bekymrende, hvordan hendes psykopatiske tendenser glorificeres. McGregor har tydeligt en fest, hvor skotten herligt overspiller sin rolle. Minus et par kampscener er Robbie og McGregor det eneste, der fungerer.
Fortællingen er et rod. Første time bruges på flashbacks, der tager pusten ud af tempoet. Quinn starter med at ytre, at hun vil fortælle historien på sin måde. Bevares, den rodede struktur stemmer overens med hendes kaotiske psyke, men det virker mere som en dårlig undskyldning. Dette er symptomatisk, da "Birds of Prey" ikke er bleg for at indrømme, hvilke klichéer den gør brug af. Som om, at påtalen undskylder anvendelsen. Fint virkemiddel at være fortællemæssigt selvbevidst, men irriterende, når det aldrig udnyttes.
"Birds of Prey" prøver at være "Deadpool", dog uden skarpsindigheden og viljen til at gå langt med volden. "Birds of Prey" nøjes med overforbrug af skældsord og meget lidt blod, mens plottet overforklares. Værste eksempel er med Huntress (Mary Elizabeth Winstead), hvis baggrund forklares to gange – begge gange som var det ny information. Og alligevel er der ikke tid nok til ordentligt at etablere de nye skurkinder. For selvom "Birds of Prey" stiler efter at fremvise en gruppe kvindelige antihelte, forbliver fokus på Harley Quinns eskapader.
At "Birds of Prey" ikke ender på en enkelt stjerne skyldes Margot Robbie, Ewan McGregor og enkelte, velfungerende scener. Jeg kunne sagtens blive ved med at skrive om de massive problemer, men jeg gør det kort og kontant. Dette er en tam "Deadpool"-kopi, der er ufokuseret, uopfindsom og irriterende. Sammensat med en lang række strukturelle fejl og mangler. Præcis som i "Suicide Squad".
I anledning af premieren på "Zack Snyder's Justice League" genudgiver Moovy biografanmeldelserne af tidligere DCEU-film. Denne anmeldelse udkom oprindeligt i 2020.