Trailer: Nicolas Cage er manden i dine drømme i "Dream Scenario"

Det er lidt af en drømmerolle for Nicolas Cage i den kommende A24-produktion.

Længe leve Cagessancen! Den kommende "Dream Scenario" har siden de allerførste festivalvisninger høstet enorm opmærksomhed og ros og er af flere blevet kaldt en af Nicolas Cages bedste præstationer. Nu har vi langt om længe fået første trailer, og det tyder på, at vi har et mindeværdigt syretrip i vente. 

I "Dream Scenario" spiller Cage en helt almindelig mand, der fra den ene dag til den anden får vendt op og ned på sit liv, da han tilsyneladende begynder at dukke op i millioner af menneskers drømme... og mareridt.

Se også: Nicolas Cage er på bøffeljagt i første trailer til "Butcher’s Crossing"

"Dream Scenario" er skrevet og instrueret af nordmanden Kristoffer Borgli, og filmen er produceret i samarbejde med selskabet A24, der har gjort det til lidt af et særkende af stå bag atypiske genrefilm.

"Dream Scenario" får amerikansk premiere 10. november. Der er endnu ingen officiel dansk premieredato, men forhåbentlig er den også klar i en nær fremtid. Man har vel lov til at drømme. 

Traileren kan i hvert fald ses her:

Kommentarer

Nicolas Cage er manden i dine drømme i "Dream Scenario"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen