Trailer: Første trailer til Spike Lees Vietnamkrigsfilm "Da 5 Bloods"

"Time has come today!"

Efter den kritikerroste "BlacKkKlansman" er instruktør Spike Lee nu klar med med sit næste projekt, "Da 5 Bloods". Første stemningsfulde trailer er lige blevet frigivet, og den kan ses herunder. 

Filmen udspiller sig i kølvandet på Vietnamkrigen, hvor fire afroamerikanske veteraner vender tilbage til landet for at lede efter deres officer og forfølge et løfte om skjulte skatte. Sammen må de kæmpe sig igennem et knust land, mens spørgsmål om krigens morale skaber intern splid.

På rollelisten finder vi "Black Panther"-stjernen Chadwick Boseman i selskab med Jean Reno, Isiah Whitlock Jr., Clarke Peters, Mélanie Thierry og Giancarlo Esposito.

"Da 5 Bloods" får eksklusiv verdenspremiere på Netflix 12. juni.

Kommentarer

Første trailer til Spike Lees Vietnamkrigsfilm "Da 5 Bloods"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen