Trailer: Første trailer til den danske storfilm "Margrete den Første"

Trine Dyrholm spiller den legendariske monark i en af de dyreste danske film nogensinde.

Godt fire måneder efter udgivelsen af den første teaser-trailer har vi omsider fået det første ordentlige, længere smugkig på Charlotte Sielings "Margrete den Første" i form af nedenstående trailer.

Året er 1402, og en kvinde står i spidsen for et nyt nordisk storrige. Margrete I har samlet Danmark, Norge og Sverige i en union, som hun egenhændigt styrer gennem sin adoptivsøn, kong Erik.

Unionen er omgivet af fjender, og Margrete planlægger derfor et ægteskab mellem Erik og den engelske prinsesse Philippa. En alliance med England vil kunne styrke Kalmarunionen og sikre den mod angreb. Men en konspiration er undervejs, som sætter Margrete i et umuligt dilemma, der kan koste hende alt.

Læs også: "Margrete den Første" reddes af Margrethe den Anden

I den altoverskyggende titelrolle finder vi Trine Dyrholm, og ud over Dyrholm prydes rollelisten af navne som Søren Malling, Morten Hee Andersen, Jakob Oftebro, Bjørn Floberg, Magnus Krepper, Thomas W. Gabrielsson, Agnes Rase, Simon J. Berger og Paul Blackthorne på rollelisten.

Manuskriptet er skrevet af Charlotte Sieling ("Lovecraft Country"), Jesper Fink ("Før frosten") og Maya Ilsøe ("Arvingerne"), og Sieling har også instrueret filmen, som får dansk biografpremiere den 16. september. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Første trailer til den danske storfilm "Margrete den Første"

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen