Anmeldelse: Dope

Forest Whitaker og Nina Yang Bongiovi var efter sigende en kende overraskede over, at deres privatfinansierede "Dope" blev inviteret som en del af det officielle program hos den rent kunstneriske, seriøse Sundance Film Festival. Overraskelsen er de ikke alene om. Filmen, udover at være en gang harmløs underholdning, har ikke særligt meget at byde på. "Dope" er en diffus størrelse, og genremæssigt befinder vi os i et sært opkog af gravalvorlig "Boyz n the Hood" og fjumrende "Friday". Den forvirrende tone og kontrast distancerer og sætter spørgsmålstegn ved, hvad det er, filmen gerne vil fortælle.

Læs mereDiskutér i forum

Anmeldelse: The Gift

Home invasion-film, hvor psykopater og klamme stoddere invaderer lykkelige familiers privatliv, er uhyre populære for tiden. "The Gift" er groft sagt endnu en film til samlingen. For i sin instruktørdebut har den australske skuespiller Joel Edgerton ("Warrior", "Exodus: Gods and Kings") benyttet sig af alle genrens konventioner. Det lyder måske som en advarsel, men det er det ikke. Tværtimod synes jeg, du skal tage ind at se "The Gift" i biografen. Lad mig forklare hvorfor.

Læs mereDiskutér i forum (3)

Anmeldelse: Corn Island

Østeuropæisk film har på det seneste fået lidt af en renæssance, hvor polske "Ida", ukrainske "The Tribe" og russiske "Leviathan" har været blandt de sidste par års allerbedste film. Udover at være prisslugere på diverse højt agtede filmfestivaler har interessen også spredt sig til Danmark. Heldigvis, eftersom det har åbnet op for, at georgiske film som "Corn Island" kommer i de danske biografer.

Læs mereDiskutér i forum

Anmeldelse: Kajaki

Krigsfilm reducerer ofte krig i sig selv til tju-bang action, der underholder sig selv til døde. Ofte mærkes krigens klaustrofobiske og sveddryppende intensitet ikke dér, hvor ét forkert skridt er forskellen på liv og død. Adrenalinen skydes imidlertid direkte i blodbanerne med "Kajaki" - en britisk crowdfunding-film, som i tonen impulsivt veksler fra kammeratlige klap på skulderen til smertefulde leverstød. Og som i øvrigt er på den sparsomme liste af fremragende krigsfilm, som jeg helt afgjort aldrig skal gense.  

Læs mereDiskutér i forum

"Krigen" skal dyste om Oscaren for bedste ikke-engelsksprogede film

Det bliver Tobias Lindholms drama "Krigen", der bliver Danmarks bud på en Oscar-vinder for bedste ikke-engelsksprogede film, når de eftertragtede statuetter uddeles til næste år. Dermed løb filmen med æren foran konkurrenterne "Mænd og høns" og "The Look of Silence", der ligeledes var at finde på shortlisten over kandidater.

Læs mereDiskutér i forum (7)

Moovy TV: Moovy TV: Per Vers anmelder "Straight Outta Compton"

Det autentiske drama "Straight Outta Compton" stiller skarpt på den trendsættende hiphop-trup N.W.A. – gruppen, som i slut-80'erne gjorde musikere som Ice Cube, Dr. Dre og Eazy E til verdensstjerner, og som via fede beats og lækker lyrik blev et slags talerør for en hel generation af unge amerikanere, som følte sig bortdømt af en fordomsfuld ordensmagt.

For nylig inviterede Moovy TV en af Danmarks førende rapkunstnere, Per Vers, i biffen for at se "Straight Outta Compton", og bagefter delte Per sine tanker om både filmen og NWA, som har spillet en stor rolle i den danske rappers musikalske opvækst. Se videoen nedenfor.

Husk, at du også kan læse Moovy.dk's biografanmeldelse af "Straight Outta Compton".

Diskutér i forum (8)