Anmeldelse: Five Nights at Freddy's
Filmatisering af populært gyserspil skuffer ikke.
Filmatiseringer af spil har et blakket ry. De vellykkede af slagsen kan nærmest tælles på en hånd. Det gælder om både at ramme gameplayet for fansene og fortælle en medrivende historie. 2023 har dog budt på vellykkede bud i form af "Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves" og "Super Mario Bros. Filmen", og ikke mindst HBO-serien "The Last of Us". Årets sidste bud er også i den positive ende af skalaen. "Five Nights at Freddy’s" byder både på skummel uhygge til gyserpublikummet og service til de hardcore fans af spillene.
Mike sover dårligt om natten. En traumatisk oplevelse fra hans barndom hjemsøger ham. Samtidig vil tanten tage forældremyndigheden over Mike’s yngre søster, Abby. Da han tilbydes et job som nattevagt på det forladte "Freddy Fazbear's pizzaria", takker han ja. Det eneste han skal, er at holde øje med, at ingen bryder ind. Men lige så stille finder han ud af, at han også skal sørge for, at nogle ikke bryder ud.
Amerikanske Scott Cawthon startede sin karriere som udvikler med religiøse spil rettet mod børn. Spil, der skulle lære børn om blandt andet hinduisme og kristendom. Spillene blev slagtet af anmelderne og det var nærmest umuligt for ham at komme ovenpå igen. Efter at have taget kritikken til sig, præsenterede han i 2014 et lille indiespil på nettet. Et spil, der kunne få selv den mest hardcore spiller til at holde sig for øjnene. "Five Nights at Freddy's" var født. Og dermed også en franchise, der stadig er populær i dag.
Gyserfans skal nok få det, de længes efter. Jumpscares og skumle scener er der rigeligt af, i løbet af filmens spilletid. Men under de konventionelle elementer, gemmer sig en dyb og mørk historie, der nok vil overraske flere. Vi skal ikke have det sjovt. Emner som ensomhed, kidnapning og barnedrab tages op her og helt i spillenes ånd, er det retfærdiggjort.
Scott Cawthon har siden begyndelsen i 2014 begivet sig ud i en mytologi, der ligesom i "Saw"-serien ikke er fortalt kronologisk. Man skal selv lægge puslespillet. Det gør filmens univers mere til et mysterium end et decideret horror-show. Filmen skal kunne henvende sig til både fans og den gængse biografgænger. Derfor kan man sagtens se filmen uden at kende til den indviklede kronologi. I filmen lægges endnu flere brikker til det overordnet puslespil. For fans giver det klart et plus eller to på kontoen. Josh Hutcherson som Mike giver alt, hvad han har i sig. Især i hans drømmescener leverer han varen. Matthew Lillard, som vi kender fra "Scream", virker mest som en typecasting. De skønne og samtidig skumle animatronics, Freddy, Bunny, Chica og Foxy er flot designet ud fra spillene, af Jim Hensons dukkefabrik. Nogen vil nok kunne se referencer til andre Henson-dukker i fra "Labyrinth" og "Dark Crystal".
"Five Nights at Freddy's" giver noget til det gængse gyserpublikum og de loyale fans af spillene. Filmen er dybere og mørkere, end hvad man lige forventer. Forvandlingen fra spil til film er vellykket og den indviklede kronologi bliver udvidet med flere små spor her og der. Fem nætter hos Freddy og hans venner er bestemt værd at bruge tid på.
"Five Nights at Freddy's" har dansk biografpremiere 26. oktober. Heriblandt i FORMAT Bio, hvor filmen vises i skarp 4K laserprojektion. Læs mere her.