"A Quiet Place 2" udkommer fire måneder tidligere end planlagt

Gyserfans skal ikke vente helt til september med at se den længe ventede toer.

Det er sjældent, at film udkommer tidligere end planlagt i disse tider, men indimellem indtræffer et mindre mirakel på kalenderfronten.

Selvom "A Quiet Place 2" selvsagt allerede er blevet udskudt på grund af coronapandemien (filmens oprindelige premieredato var 19. marts 2020), så har filmens instruktør, John Krasinski, netop bekræftet på Twitter, at filmen udkommer før dens ellers planlagte premieredato den 17. september 2021.

I stedet udkommer filmen nu i de amerikanske biografer den 28. maj, og til den tid er Danmarks biografer forhåbentlig åbne igen, således at danske gyserfans også kan se filmen deromkring.

Læs også: "Take Shelter"-instruktør laver "A Quiet Place"-spin-off

Den første "A Quiet Place" blev et kæmpe hit i 2018. Selvom gyseren skildrede en skræmmende fremtid, hvor bestialske monstre dræber alt, der laver den mindste lyd, så valfartede biografgængere til biografmørket for at se horror-hittet, som indtjente 341 mio. dollars på verdensplan, men blot havde kostet 17 mio. dollars at producere.

Derfor kom det ikke som nogen overraskelse, at en toer hurtigt blev søsat, og den bliver angiveligt endnu mere uhyggelig end forgængeren. Traileren til "A Quiet Place 2" kan ses her.

"Take Shelter"-instruktøren Jeff Nichols arbejder desuden på en "A Quiet Place"-spin-off, så vi kan formentlig se frem til en masse blodige gallapremierer i fremtiden à la denne:

Kommentarer

"A Quiet Place 2" udkommer fire måneder tidligere end planlagt

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen