Rygte: "Predator 5" foregår for flere hundrede år siden

Nye plotdetaljer løfter sløret for, hvad vi måske kan forvente af den næste "Predator"-film.

Det er ikke mange øjeblikke siden, at det blev offentliggjort, at en ny "Predator"-film var undervejs. Selvom den seneste i rækken, "The Predator" fra 2018, ikke var den store succes, som studiet nok havde håbet på, har Disney dog valgt at fortsætte franchisen, og projektet bliver allerede betegnet som en reboot af en art.

Selvom der ikke er mange informationer at gå efter, tyder det alligevel på, at der er visse detaljer, der allerede nu godt kan udledes fra historien.

Ifølge kilder vil historien nemlig udspille sig på det nordamerikanske kontinent, flere århundreder før europæerne kom til kontinentet.

Se også: Predator vs. Beverly Hills 90210 - se "The Predator"-instruktørens reaktion på vores video!

Filmens instruktør, Dan Trachtenberg ("10 Cloverfield Lane"), og manuskriptforfatter Patrick Aison har allerede arbejdet på et projekt med titlen "Skulls", og der spekuleres nu i, om netop "Skulls" er et dække for den kommende "Predator"-film.

"Skulls" følger en comanchekvindes kamp mod traditioner og normer i jagten for at blive en mægtig kriger. Så er spørgsmålet jo bare, om hun skal i kamp mod rummets mest berygtede jæger?

Den endnu unavngivne "Predator 5" har på nuværende tidspunkt ingen forventet premieredato.

Kommentarer

Rygte: "Predator 5" foregår for flere hundrede år siden

  • ★★★★0

    Det virker som et lidt ulige match... Flitsbuer mod Predators? Men måske var Predators ikke lige så udviklede og avancerede dengang (dog avancerede nok til at kunne rejse mellem planeter...).

    Jeg mener faktisk, at noget lignende blev prøvet i en af tegneserierne (måske "Dark Horse Presents"), hvor det var en kriger på den afrikanske savanne, der skulle op imod en Predator.

    chandler7530-11-20 17:34

  • ★★★0

    Måske er de indfødte (må man sige indianere mere?) bedre modstandere pga deres instinkter og jagtteknik - Billy i den første Predator var native american og kunne også “fornemme” predatoren selvom han ikke kunne se den. Udført rigtigt kunne det faktisk blive en spændende tilgang. 

    Gormanden30-11-20 23:15

  • ★★★★★★0

    Flitsbuer

    Jeg troede ikke at nogen brugte det ord længere.

    Zero Cool30-11-20 23:18

  • ★★★★★1

    Altså, der var heller ikke mange, der troede på, at guerillamilitsen i Vietnam kunne besejre verdens største krigsmaskineri. Hvorom alting er vil det HELT sikkert være en god idé med en hel ny "setting" inden for den franchise.

    The Insider 1-12-20 00:09

  • 1

    I de mange forskellige Predator-bøger, hører vi også om Predators i fortiden. De har kæmpet mod cowboys!

    jacob_uno 1-12-20 08:26

  • ★★★★★★0

    Predator Vs Beowulf må være den næste så.....

    T. Nielsen 1-12-20 08:31

  • ★★★★★★0

    I de mange forskellige Predator-bøger, hører vi også om Predators i fortiden. De har kæmpet mod cowboys!

    I Predator 2 får Danny Glovers figur en flintlås-pistol af den ældre Predator, før de smutter fra Jorden. Så vidt jeg ved, er det en reference til en historie i en af tegneserierne.

    Zero Cool 1-12-20 08:40

  • 0

    I Predator 2 får Danny Glovers figur en flintlås-pistol af den ældre Predator, før de smutter fra Jorden. Så vidt jeg ved, er det en reference til en historie i en af tegneserierne.

    Det er helt sikkert rigtigt. Kan forøvrigt anbefale bogen Predator - If it bleeds, den indeholder en samling gode korte historier fra både fortid, fremtid og naturligvis i rummet.

    jacob_uno 1-12-20 09:55

  • ★★★★0

    Så vidt jeg ved, er det en reference til en historie i en af tegneserierne.

    Det tror jeg ikke. Tegneserierne begyndte først for alvor at udkomme efter 2'eren. Så vidt jeg kan se på wiki var der kun udkommet én tegneserieserie (der foregår i nutiden) før 2'eren.

    Men fed scene - og undervurderet film :)

    chandler75 1-12-20 12:49

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen