"Top Gun: Maverick" og "Everything Everywhere All at Once" er på Barack Obamas liste over 2022’s bedste film

Selvom man ikke længere er præsident, kan man stadig godt have en forbilledlig filmsmag.

Det Herrens år 2022 er så småt ved at ebbe ud, og i den forbindelse udgiver mange medier, prominente personligheder og almene biografgængere deres lister over det snart forgangne års bedste film.

Det er for længst blevet en årlig tradition, at selveste Barack Obama, den forhenværende amerikanske præsident, deler sin oversigt over årets bedste film lige op til nytåret – og i år er ingen undtagelse.

Sidste år understregede Obama, at han er en vaskeægte feinschmecker inden for de levende billeders domæne, da han bl.a. placerede filmperlerne "Verdens værste menneske", "Pig" og "The Last Duel" på sin 2021-topliste.

Læs også: "Pig", "West Side Story" og "The Last Duel" er på Barack Obamas liste over 2021's bedste film

Og Obamas oversigt over 2022's bedste film er også spækket med stærke titler – inklusive årets største blockbuster, "Top Gun: Maverick", og det kreative sansebombardement "Everything Everywhere All at Once". Moovy gav de to film hhv. 5 og 6 stjerner tidligere i år.

Også Steven Spielbergs selvbiografiske "The Fabelmans", det historiske actiondrama "The Woman King" og Oscar-favoritterne "Tár" og "Aftersun" befinder sig på Obamas liste, som prydes af følgende titler i vilkårlig rækkefølge:

  • The Fabelmans
  • Decision to Leave
  • The Woman King
  • Aftersun
  • Emily the Criminal
  • Petite Maman
  • Descendant
  • Happening
  • Till
  • Everything Everywhere All at Once
  • Top Gun: Maverick
  • The Good Boss
  • Wheel of Fortune and Fantasy
  • A Hero
  • Hit the Road
  • Tár
  • After Yang

Du kan i øvrigt se frem til snart at læse Moovy TV-redaktionens 2022-topliste. Vi vil bestemt ikke udelukke, at der kommer til at være sammenfald mellem dén og Obamas liste.

Kommentarer

"Top Gun: Maverick" og "Everything Everywhere All at Once" er på Barack Obamas liste over 2022’s bedste film

  • 0

    Maverick var i hvert fald den bedste biografoplevelse i biografen, ja bedre end Avatar. 4DX gjorde intet godt for Avatar, men gav virkelig en følelse af at være til stede i cockpittet i Maverick. Der var nogle enkelte svagheder i manuskirptet, men alt i alt en fed oplevelse.

    Johnny4227-12-22 15:04

  • ★★★★★★0

    Osse på min liste

    Wayne27-12-22 19:24

  • ★★★★1

    Hvor er Donald Trumps; best of 2022(Uden PUSSY!) ?  

    Gasivodo28-12-22 02:19

  • ★★★★★★0

    Hvor er Donald Trumps; best of 2022(Uden PUSSY!) ?  

    www.imdb.com/title/tt23158228/

    Wayne28-12-22 06:49

  • 0

    Hvorfor har Obama ikke Pizzagate på sin liste?.
    Den må da få ham til at ligge søvnløs

    Forstår virkelig ikke denne såkaldte filmnyhed. Den giver absolut ingen mening, så populær er Obama altså kun i Europa 

    MovieDaddy28-12-22 12:18

  • ★★★★★0

    Hvor er Donald Trumps; best of 2022(Uden PUSSY!) ?  

    Han havde desværre for travlt med at genindspille Super Size Me i sit eget hjem hver dag til at se andre film.

    The Insider28-12-22 12:33

  • ★★★3

    Forstår virkelig ikke denne såkaldte filmnyhed. Den giver absolut ingen mening, så populær er Obama altså kun i Europa 

    Nogle vil mene at Danmark ligger i Europa og at Moovy er en dansk filmside.

    Andre vil måske endda mene, at det nok er lidt sløvt med filmnyhederne i disse dage, så der er plads til fluff.

    NSF28-12-22 20:21

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen