Trailer: Ny bloddryppende trailer til vampyrkomedien "Renfield"

Nicolas Cage er Dracula. Nicholas Hoult er Draculas utilfredse håndlanger.

Endnu en trailer til den kommende vampyrkomedie "Renfield" er sluppet løs, og denne gang får vi endnu flere scener med Nicolas Cage som den blege blodsuger.

"Renfield" følger Draculas håndlanger, Renfield, der efterhånden er ved at være godt og grundigt træt af sin krævende arbejdsgiver. Da han øjner muligheden for et liv ude af skyggerne fra mørkets fyrste, forsøger han at stå på egne ben. Hvilket dog er lettere sagt end gjort, når ens arbejdsgiver er en udødelig vampyr, der ikke just har lyst til at lade dig slippe.

Læs også: Nicolas Cage afslører nye detaljer om "Face/Off 2"

Cage spiller rollen som den blodtørstige greve, mens Nicholas Hoult spiller den titulære hovedrolle som håndlangeren Renfield. De får følgeskab af Awkwafina ("Shang-Chi and the Legend of the Ten Rings") og Ben Schwartz ("Sonic the Hedgehog 2").

Filmen er instrueret af Chris McKay ("The Tomorrow War"), og manuskriptet er skrevet af Robert Kirkman – manden bag "The Walking Dead".

"Renfield" får dansk premiere 27. april. Traileren kan ses her:

Kommentarer

Ny bloddryppende trailer til vampyrkomedien "Renfield"

  • ★★1

    Æv, en komedie?

    Havde håbet på en mere seriøs tilgang. Humoren fremstod noget plat. Men skal selvfølgelig ses på BD, og ikke ikke i biografen.

    Ryder66625-03-23 21:46

  • 1

    Cage har en fest! Jeg er på...

    Nickell25-03-23 22:26

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen