Ser spændende ud, men det med at være fanget i et bagagerum i en bil, er set før....Brake med Stephen Dorff, er et eksempel og der er sikkert flere. Men tænker at give denne en chance hvis den udkommer på UHD BD..
Trailer: "The Girl in the Trunk" – se traileren til den aarhusianske thriller, der skaber overskrifter i Hollywood
Moovys egen Jonas Kvist Jensen står bag spændingsfilmen, som er blevet solgt til distribution i USA.
Forleden kunne vi afsløre her på siden, at en af Moovys stiftere, Jonas Kvist Jensen, snart er aktuel med spillefilmen "The Girl in the Trunk", som er blevet solgt til distribution i USA.
Og det har flere af USA's største filmsider bemærket – heriblandt Deadline og ComingSoon.net. Og nu kan vi så som det første danske medie dele den første spændingsfyldte trailer til "The Girl in the Trunk" herunder.
Se også: Første foruroligende trailer til det amerikanske remake af "Speak No Evil" med James McAvoy
Den intense spændingsfilm blev indspillet af et lille aarhusiansk filmhold midt under pandemien i 2020 og handler om en kvinde, Amanda, der pludselig vågner op i en bils bagagerum bundet på hænder og fødder.
Hun er iført sin bryllupskjole og har kun sin telefon som livline. Mens bilen brøler igennem natten, må hun regne ud, hvem den mystiske kidnapper er, forsøge at undslippe og i sidste ende konfrontere sine personlige dæmoner.
Hovedrollen besættes af tysk/amerikanske Katharina Sporrer, og hun bakkes op af dansk/engelske Caspar Phillipson (kendt fra både store Hollywood-film som "Mission Impossible: Fallout", "Jackie" og "Blondine" samt danske shows som "Vild med Dans" og "Orkestret").
Vi venter stadig på nyt om, hvor og hvornår "The Girl in the Trunk" kan ses herhjemme, men traileren kan under alle omstændigheder ses her: