Anmeldelse: Squid Game – Sæson 1 (Netflix)

Samlet set er Sydkoreas seneste blodige udspil en stjerne bedre end gennemsnittet, men så heller ikke mere end det.

I takt med Netflix' position på streamingmarkedet er de begyndt at kigge på produktioner fra internationale lande. For Danmark har det resulteret i "The Rain" og den aktuelle "Kastanjemanden". For Frankrig den succesrige "Lupin". Og med "Kingdom" samt sidste års "Extracurricular" er Sydkorea tilbage med "Squid Game" for endnu engang at bevise deres værd på streamingmarkedet som en nation med sans for kvalitet. Og den djævelske "Squid Game" er en underholdende serie, der bestemt har sine værdier – og problemer.

Seong Gi-hun (Lee Jung-jae) er en samfundstaber. Han bor hos sin mor, er fattig, gambler og har en stor gæld hos banken og hos lånehajer. Derudover har han en datter, som han ofte skuffer. Men efter et tilfældigt møde i metroen får han et telefonnummer, hvor han kan tilmelde sig et mystisk spil over en håndfuld dage. Kort efter at have takket ja vågner han op i en sovesal sammen med 455 andre mennesker. Overvåget og styret af anonyme, bevæbnede folk i lyserøde uniformer og masker. Beskeden til de mange hundrede deltagere er klar: "Gennemfør seks spil og vind flere penge, end du nogensinde kan bruge." Men der er selvfølgelig en hage!

"Squid Game" er en frisk fortolkning af battle royale-formularen, som set i den japanske film af samme navn og diverse moderne computerspil. For selvom de forskellige deltagere har deres relationer og konflikter, skal de enten klare sig selv eller samarbejde for at overleve de livsfarlige spil. At være vidne til de seks spil er intenst og overraskende, hvor serien altid formår at gå imod forventninger med kreative setups, der resulterer i til tider blodige forstyrrelser. Det er aldrig sjovt at være vidne til de talrige dødsfald, som karaktererne bliver udpenslet. Dertil er der et godt karaktergalleri. Hovedpersonerne er mindeværdige, selvom enkelte giver efter for klichéer, fordi deres kamp i labyrinten mærkes intenst.

Desværre er det symptomatisk for serien, at den har en næsten lige fordeling mellem gode og dårlige elementer. Mystikken omkring arrangørerne bag spillet er interessant, men svarene svinger mellem at være belønnende og billige. Såsom mindst to sene plot twists, der blot eksisterer for at overraske publikum uden at give en nærmere forklaring, når der bliver løjet over for publikum. Såsom en karakter, der fremstår svag og sympatisk, men som viser sig at være en vigtig medspiller. Uden at portrættet nogensinde hentyder til, at denne karakter måske ved mere, end hvad vedkommende viser.

Det er en skam, da produktionen ellers er i top. De forskellige lokationer er mindeværdige, fotografien er mere end godkendt, og skuespillet er fremragende. Især den gruppe, vi følger tættest, leverer flotte præstationer. Tilsat flotte billeder og kreativitet i forhold til de forskellige spil. Disse elementer gør deres bedste for at holde løjerne interessante, selvom gennemsnitslængden på over 50 minutter per afsnit ikke altid kan forsvares.

"Squid Game" har en frisk tilgang til genren, der ofte giver pote, sammen med stærkt skuespil og nogle kreative setups. Desværre holder Netflix' seneste ikke hele vejen igennem, da enkelte mysteriers svar kunne gøres bedre, samt at skaber Hwang Dong-hyuk søger at overraske seeren for blot at gøre det – uden at tænke på historiens logik. Samlet set er Sydkoreas seneste blodige udspil en stjerne bedre end gennemsnittet, men så heller ikke mere end det.

Squid Game – Sæson 1 (Netflix)

Kommentarer

Squid Game – Sæson 1 (Netflix)

  • ★★★0

    Jeg elskede det fra start til slut, kun afbrudt af enkelte scener mod slutningen med nogle karakterer, som… ja, var virkeligt dårlige (uden at spoile noget).

    Jeg kværnede alle 9 afsnit i fredags. Jeg ville egentlig bare lige se et afsnit eller to, inden jeg ville køre ud og nyde en aftenstur i det fri, mens jeg var både børne- og konefri. Men pludselig var klokken 2:35 om natten, og jeg havde set hele skidtet.

    Jeg elskede intensiteten, legesygheden og skuespillet.

    5/6 herfra

    HonoDelLoce10-10-21 18:27

  • 0

    Jeg var også virkelig underholdt af serien og altså det afsnit 6, mener jeg det var, hvor de skulle spille med marbles var nervepirrende og hjerteskærende. Det der i særlig grad fungerer er at de har skabt nogle karakterer som er interessante og du ønsker det bedste for, og nogle få du ikke ønsker det for. 

    Jeg må nok også hellere få startet på Alice in Borderland. I det hele taget er japanske og koreanske film og serier bare inde i en god periode i øjeblikket. Ja det har de vel sådan været over en lang årrække.

    Kiyonji10-10-21 19:32

  • 0

    Har foreløbigt set tre afsnit, og er stadig på. Det er svært at sige præcist hvad der fænger, men det må være den samlede pakke af uvished og kontant afregning ved den mindste fejl ...  uha...  

    Ronni Pedersen11-10-21 18:14

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen