"Star Wars: The Last Jedi"-instruktør vil vildt gerne arbejde på "The Mandalorian"

Rian Johnson sukker efter at vende tilbage til den fjerne, fjerne galakse.

Den Oscar-nominerede filmmager Rian Johnson fik mange "Star Wars"-fans på nakken takket være "Star Wars: The Last Jedi" tilbage i 2017, som Johnson både skrev og instruerede.

Siden da har bl.a. skuespilleren John Boyega (Finn) og filmklipperne, der samarbejde med J.J. Abrams på "Star Wars: The Force Awakens" og "Star Wars: The Rise of Skywalker", kritiseret Johnsons kontroversielle kapitel af Skywalker-sagaen, men Johnson arbejder angiveligt stadig på en ny "Star Wars"-trilogi, som har været under opsejling længe.

Til gengæld har "Star Wars"-serien "The Mandalorian" på Disney+ næsten kun høstet roser blandt både kritikere og fans, så måske er der nogle, der bliver nervøse ovenpå udmeldingen om, at Johnson mægtig gerne vil arbejde på netop "The Mandalorian".

Læs også: "The Last Jedi"-instruktør: Fanservice er en fejl

Det fastslår den succesfulde forfatter Sariah Wilson på Twitter, og Wilson er tilfældigvis både en stor "Star Wars"-fan og venner med Johnson.

"Rian ville dø for at instruere et afsnit af 'The Mandalorian'. For ham er det et spørgsmål om at finde plads i kalenderen. Han har skrevet på 'Knives Out 2' og går i gang med at instruere den nu."

Wilson fortæller derudover, at Johnson allerede har talt med den prominente "Star Wars"-producer Dave Filoni om sin interesse i at arbejde på "The Mandalorian". Filmen udfolder sig i tiden mellem hhv. den første og seneste "Star Wars"-trilogi og følger en heroisk dusørjæger i den fjerne galakse.

Johnson er dog i den grad en travl herre for tiden. For nylig kom det frem, at Netflix betaler hele 3 milliarder(!) kroner for at få Johnson til at lave to "Knives Out"-fortsættelser til streamingtjenesten.

Herunder kan du se Moovy TV's interview med Rian Johnson fra 2019, hvor vi både diskuterede den første "Knives Out - Var det mord?" og hans kommende "Star Wars"-projekter:

Kommentarer

"Star Wars: The Last Jedi"-instruktør vil vildt gerne arbejde på "The Mandalorian"

  • 0

    Please don't

    h0iby30-04-21 14:32

  • ★★★★★2

    Man skal godt nok være blændet af sit had til The Last Jedi, hvis man tror, at det på nogen måde ville blive skidt for The Mandalorian. En instruktør på en TV-serie har meget lidt at skulle sige rent kreativt, og alt det han af nogle er blevet kritiseret for at bringe ind i Star Wars, er ikke noget han vil kunne gøre med et enkelt afsnit af The Mandalorian. Han har i forvejen stor erfaring med jobbet som TV-instruktør, da han har instrueret nogle af de allerbedste afsnit af Breaking Bad, bl.a. det tredje sidste afsnit af serien, Ozymandias, som stadig er det højest rangerende afsnit af en tv-serie på IMDb.

    Kruse30-04-21 15:02

  • ★★★★★1

    Agreed. Altså, ud over at jeg ikke aner (og formentlig aldrig finder ud af), om Ozymandias er så godt, som folk siger!

    The Insider30-04-21 15:10

  • ★★★★★★2

    Agreed. Altså, ud over at jeg ikke aner (og formentlig aldrig finder ud af), om Ozymandias er så godt, som folk siger!

    Det skal du ikke være ked af, at jeg er lige ved at være i mål med The Wire for første gang og den startede for snart 20 år siden.

    Zero Cool30-04-21 15:13

  • ★★★★★★0

    Man skal godt nok være blændet af sit had til The Last Jedi, hvis man tror, at det på nogen måde ville blive skidt for The Mandalorian. En instruktør på en TV-serie har meget lidt at skulle sige rent kreativt, og alt det han af nogle er blevet kritiseret for at bringe ind i Star Wars, er ikke noget han vil kunne gøre med et enkelt afsnit af The Mandalorian. Han har i forvejen stor erfaring med jobbet som TV-instruktør, da han har instrueret nogle af de allerbedste afsnit af Breaking Bad, bl.a. det tredje sidste afsnit af serien, Ozymandias, som stadig er det højest rangerende afsnit af en tv-serie på IMDb.

    Folk elsker at brokke sig ved du da:)

    T. Nielsen30-04-21 15:14

  • ★★★★★2

    Det skal du ikke være ked af, at jeg er lige ved at være i mål med The Wire for første gang og den startede for snart 20 år siden.

    Åh, der mangler jeg stadig de tre sidste sæsoner. Sooooome day! Efter V, of course!

    The Insider30-04-21 15:15

  • ★★★★0

    Så længe han ikke skal skrive en hel sæson så...

    ..nu er The Mandalorian heller ikke The Second CUMming of Star Wars i min verden*..så øh Kom frisk :-) 

    *Er nemmerlig KUN fanatisk omkring 'Tie Fighter - Collector's CD-ROM' fra 1995.

    EDIT: Oh dear

    The Wire... heller ikke her. Har hørt, den skulle være ganske ok ;-)

    Gasivodo30-04-21 19:39

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen