Trailer: Gigastor søstjerne og superskurke slås i den sidste sindssyge trailer til "The Suicide Squad"

Flere af tegneserieverdenens største (sø)stjernepsykopater går snart amok i James Gunns skrupskøre DC-film.

Der er nu blot et par måneder til biografpremieren på "The Suicide Squad" – Warner Bros.' nyeste forsøg på at promovere DC's store skurkegalleri ovenpå den skuffende "Sucide Squad" fra 2016.

Denne gang sidder den kreative "Guardians of the Galaxy"-bagmand James Gunn i instruktørstolen, og ud over at have hvervet flere af forgængerens stjerner, herunder Margot Robbie ("I, Tonya") og Joel Kinnaman ("Tre sekunder"), har Gunn også føjet flere nye navne til rollelisten, såsom Idris Elba ("Star Trek Beyond"), John Cena ("Trainwreck") og selveste Sylvester Stallone ("Rambo: Last Blood").

Læs også: "Suicide Squad"-instruktør vil gerne klippe filmen om

Stallone spiller simpelthen en mumlende hajmand i filmen, men den nyeste (og angiveligt sidste) trailer til filmen, som kan ses herunder, afslører, at hajmanden ikke er det vildeste væsen fra havet, som optræder i Gunns kommende superskurkeepos.

Så snart "The Suicide Squad" er udkommet, går Gunn i krig med optagelserne til "Guardians of the Galaxy Vol. 3", som angiveligt bliver det sidste kapitel i den mægtige Marvel-saga.

Inden da kan man altså se "The Sucide Squad" i biffen, som udkommer herhjemme den 5. august. Den nyeste trailer kan ses her:

Kommentarer

Gigastor søstjerne og superskurke slås i den sidste sindssyge trailer til "The Suicide Squad"

  • ★★★★★★0

    Superskurken Patrick!

    T. Nielsen23-06-21 11:05

  • ★★★★★★0

    Stallone spiller godt :-)

    Wayne23-06-21 11:21

  • 0

    Biografpremieren afhænger vel af, at biograferne og Warner Bros. når til enighed i den igangværende konflikt? :/ 

    steadi23-06-21 21:51

  • 0

    Vrøvl og nonsens, men på den fede måde. Jeg sætter over til popcorn 

    Ronni Pedersen23-06-21 22:12

  • ★★★★1

    Biografpremieren afhænger vel af, at biograferne og Warner Bros. når til enighed i den igangværende konflikt? :/ 

    Du vil formentlig stadigvæk kunne se den i Ikast eller Valby :-D

    The Insider23-06-21 22:48

  • 1

    Du vil formentlig stadigvæk kunne se den i Ikast eller Valby :-D

    Så er det næsten billigere bare at betale 199 hjemme! 

    ej, det kommer ikke til at ske. Actionfilm skal ses i biffen eller når de bliver en del af et abonnement, som jeg har i forvejen :) 

    steadi23-06-21 22:53

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen