Trailer: "Brand New Cherry Flavor" syrer ud i neonlys og David Lynch-inspiration

"Brand New Cherry Flavor" syrer ud i, hvad der ligner et miks af David Lynch og Nicolas Winding Refn.

Det kan være svært at følge med i alle de film og tv-serier, som dagligt bliver spyttet ud på de mange streamingtjenester, men pludselig kommer der dem, som bare lige fanger opmærksomheden en tand ekstra.

Og Netflix' kommende gyser-miniserie "Brand New Cherry Flavor" kunne snildt betegnes som én af den slags titler. For ud fra første trailer at bedømme er vi ude i et syret mareridt, der leder tankerne hen på David Lynchs "Mulholland Drive" samt Nicolas Winding Refns neonfarver og ikke mindst "The Neon Demon".

LÆS OGSÅ: DAVID LYNCH LAVER NYT PROJEKT FOR NETFLIX

"Brand New Cherry Flavor" omhandler den unge filmmager Lisa, der i 1990'erne tager til Hollywood i håb om at slå igennem som filminstruktør. Det neonoplyste Los Angeles er dog et sted fyldt med hemmeligheder, og pludselig er hun fanget i overnaturlige hændelser og mareridtsscenarier.

Lisa spilles af Rosa Salazar, der slog igennem med hovedrollen i "Alita: Battle Angel" – og som Moovy TV tidligere har talt med i forbindelse med netop dén film. Derudover kan Catherine Keener ("Kidding") ses som mystisk kattedame.

Serien instrueres af duoen Nick Antosca og Lenore Zion, der også har lavet den kritikerroste gyserserie "Channel Zero" og HBOs "The Act".

Alle afsnit lander på Netflix 13. august.

Kommentarer

"Brand New Cherry Flavor" syrer ud i neonlys og David Lynch-inspiration

  • ★★★0

    Ku' måske være okay. Lang tid siden at Netflix har produceret noget originalt indhold, der faktisk var værd at bruge tid på.

    Essal 4-08-21 10:42

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen