Anmeldelse: Nøgle hus spejl

I Michael Noers forrige værk, "Nordvest", fik vi en autentisk skildring af underklassens marginale eksistenser. En skildring gennemsyret af afmagt og fastlåste roller i et ubarmhjertigt miljø. Afmagt og fastlåste roller er igen et bærende element i "Nøgle hus spejl", og selvom vi ikke længere befinder os i samfundets rendesten, føles de menneskelige udfordringer mindst lige så hjerteskærende.

Læs mereDiskutér i forum

Moovy TV: Moovy TV og Monty Python på CPH:DOX

Siden de for første gang troppede op på BBC i 1969, har den engelske komikertrup Monty Python maltrakteret millioner af lattermuskler - senest i sidste års udsolgte liveshows i London, som udgør omdrejningspunktet i den blændende dokumentar "Monty Python: The Meaning of Live", som er med på årets CPH:DOX.

Dokumentaren består både af fornøjelige klip fra de succesfulde liveshows og dybdeborende interviews med gruppens medlemmer: Eric Idle, Terry Gilliam, Terry Jones, John Cleese og Michael Palin.Moovy TV mødte filmens producer, Holly Gilliam, som er Terrys datter, samt filmens instruktør, Roger Graef, som flere gange har arbejdet sammen med Monty Python i årenes løb.

Vi fik bl.a. løftet sløret for Monty Pythons spændende fremtidsplaner, og Gilliam og Graef kom med deres bud på, hvorfor vi stadig taler om Monty Python her snart 50 år efter deres første optræden."Monty Python: The Meaning of Live" vises i Dagmar 14. november kl. 19.00, og billetter kan bestilles via CPH:DOX' hjemmeside. Du kan læse meget mere om Monty Pythons tidligere og fremtidige bedrifter på montypython.com.

Diskutér i forum (12)