Anmeldelse: Alien: Covenant

Det må ikke være nemt at være Sir Ridley Scott. At starte karrieren med først at få "Alien" og dernæst "Blade Runner" realiseret – to af de bedste film nogensinde – og derefter konstant blive påmindet om aldrig at nå samme niveau, bør være trættende. Scott har dog altid været kendt som en iskold håndværker, og han ér en af branchens allerbedste til at bygge bedre verdener. Derfor ville det på sin vis også være naturstridigt, hvis skaberen af "Alien"-universet ikke tog dybere ud i galaksen for at finde svar på de spørgsmål, som han i 1979 selv var med til at stille.

Svaret er "Alien: Covenant", som er den nu sjette titel i rækken om de bidske monstre, ser vi bort fra de to "Alien vs. Predator"-film. Ment som en prequel til de første fire film og en direkte sequel til "Prometheus" får besætningen på rumskibet Covenant sig én på opleveren. De er nemlig på vej hen til en beboelig planet sammen med 2000 mennesker lagt i hypersøvn, da de undervejs støder på en anden planet – som er lidt tættere på. Udover at også dén er beboelig, opfanger de et sært signal, som de beslutter sig for at undersøge nærmere...

Ridley Scotts tredje bedrift som instruktør i Alien-universet er – på godt og ondt – en underholdende cocktail af første og seneste film i serien. Gys, splat, lommefilosofi og religiøse grublerier over meningen med livet formår den britiske mester langt hen ad vejen at sammenfatte i en æstetisk magtdemonstration. Den 79-årige instruktør er dog kendt for ikke at være bedre end det manuskript, han får tildelt. Ligesom netop dét var en påfaldende svaghed ved "Prometheus", smelter "Alien: Covenant" momentvis sammen i en syretåge – uden at ende helt face sucked.

Ingen tvivl om at "Alien: Covenant" lidt laver en "Star Wars: The Force Awakens" ved at fremtrylle en crowd pleaser baseret på udpluk af elementer, som fungerede godt i de andre film – netop for at imødekomme en del af kritikken om bl.a. at bevæge sig ud ad mere ambitiøse sci-fi-flugtlinjer, som "Prometheus" forsøgte. Plottet om besætningen, der af en eller anden årsag havner på en mystisk planet og møder onde monstre, er bestemt ikke noget unikt i sci-fi-sammenhæng. Hvad end der er tale om "Star Trek" eller klassikere som "Planet of the Vampyres", "Forbidden Planet" eller Méliès' "Rejsen til månen" fra 1902. Plotmæssigt føles Alien-universets potentiale uforløst og skuffer på dét punkt som en alt for sikker løsning.

En stor andel af persongalleriet er for så vidt sat i verden - på bedste teen slasher vis - for at blive dræbt på x antal kreative måder af vores allesammens perfekte dræber-organisme, og 3. ark er noget forbandet rod. Ja, "Alien: Covenant" har sine fejl og mangler. Alligevel lykkes det Scott at lave en seværdig og enormt underholdende film, hvor der troværdigt løsnes op på den garnrulle af røde tråde og temaer, som "Prometheus" fik forviklet sig selv ind i. Vi slipper ikke for bibelske, højkulturelle og mytologiske referencer samt opridset af samme gotiske "Frankenstein"-tematik fra seneste "Alien"-bidrag, hvilket der følges overbevisende op på. Igen er Michael Fassbender festens midtpunkt. Den tysk-irske skuespiller er ganske enkelt forrygende som selvmodstridende android, der fra prolog til epilog stjæler billedet – og hvilket ét. Som rendyrket sci-fi er det sjældent, at en film er så visuelt opslugende som hér og naturligvis helt i blodrød kontrast til de mange – på den gode måde – frastødende sekvenser.

Ambitiøst, fantastisk flot og underholdende. Ridley Scott har med "Alien: Covenant" fået skuden på ret kurs igen til trods for den store andel af genkendelighed fra "Alien"-bagkataloget. Ingen tvivl om, at dét vil dele vandene. For mig at se er det til at leve med, når splattet trods alt er så velsmurt. Går alt vel med indtjeningen, kan der være hele tre opfølgere på vej. Du har denne gang min velsignelse, Sir Scott.

Alien: Covenant

Kommentarer

Alien: Covenant

  • ★★★★0

    Ja ja overdrivelse fremmer forståelsen:-) Du er bare en garvet og velformuleret debattør (på skrift), som kører de fleste flade der forsøger! Det ved du også godt Mr. Stewart;-)

    Jeg har i hvert fald al mulig respekt for dit forsvar og mange fine argumenter om film som Prometheus og nu Covenant. Det gør at jeg i hvert fald må tænke mig ekstra om, i forhold til min egen oplevelse. Så kan man som "skriver" vel næppe forlange mere?

    Tak skal du have og nej det kan man ikke :) 

    Jeg har også respekt for de, som måtte mene andet om de sidste par kapitler. Vi "tickes" alle forskelligt. Vi har alle en variende "suspense of disbelief" og i ingen genre gør det sig gældende mere end i sci-fi tror jeg. Hvor villige er man til at lade sig "forføre"? Hvornår sker der noget i filmen, som får os "ud af den". Der indrømmer jeg gerne, at jeg indimellem nok har skruet lavere eller højere op for blusset, afhængig af de omstændigheder.

    Nogle gange er vi "nøgne" på den konto og suger til os. Nogle gange er der "vraggods" på den i form af forventninger, andre gange pga. fordomme. Alt sammen er med til at skabe vort syn og med til at bestemme, hvor meget vi er "villige til at sluge" af præmisserne, som sættes op. 

    Jeg håber ihvertfald, at det er Ridley som får lov at "slutte ringen" med en film 

    Bruce24-05-17 10:00

  • ★★★★★★0

    Amen!

    T. Nielsen24-05-17 10:02

  • ★★★★0

    Godt at have dig "på min side Babo" ;) 

    I think this is the beginning of a beautiful friendship ;-D

    :) 

    Det er også verdens fedeste univers :)

    Babo24-05-17 10:21

  • ★★★★★★0

    Er I bøss' eller hva'?

    Zero Cool24-05-17 10:22

  • ★★★★0

    Man er vel lidt metro!

    Bruce24-05-17 10:26

  • ★★★★★★0

    Man er vel lidt metro!

    Jeg tror den betegnelse er gået af mode.

    Zero Cool24-05-17 10:38

  • ★★★★0

    Jeg tror den betegnelse er gået af mode.

    Jeg har aldrig ligget under for mode ;)

    Bruce24-05-17 10:46

  • ★★★★0

    Med al det lort du lukker ud, må du absolut have en evne til at skrive med andet end hænderne, hahaha:-D

    Haha

    Babo24-05-17 11:05

  • ★★★★0

    Haha

    Jeg kender Uwe Max Jensen, som tegner med penis :) 

    Bruce24-05-17 12:00

  • ★★★★0

    Jeg kender Uwe Max Jensen, som tegner med penis :) 

    Så vil jeg da ikke lave andet end skrive med store bogstaver ;)

    Babo24-05-17 12:11

  • ★★★★0

    ;-)

    Bruce24-05-17 12:43

  • ★★★★★★0

    Så vil jeg da ikke lave andet end skrive med store bogstaver ;)

    Ha ha ha good one:-)

    Håber den vokser når du lyver, Pee Wee;-)

    T. Nielsen24-05-17 12:45

  • ★★★★0

    Ha ha ha good one:-)

    Håber den vokser når du lyver, Pee Wee;-)

    Det er jo derfor hun aldrig klager hende derhjemme :)

    Babo24-05-17 14:20

  • ★★★★★★0

    Det er jo derfor hun aldrig klager hende derhjemme :)

    Ha ha ha herlig selvironi der:-D

    T. Nielsen24-05-17 15:01

  • 1

    Jo det er mig og tak for svaret :)

    Jeg kan ikke argumentere mod dine bevæggrunde for ikke at kunne lide den. Det har en hel del med forventninger at gøre som jeg læser det, hvor jeg modsat fandt den udvidede menneskehedsfortælling hjertestartende for franchisen.

    Bortset fra District 9, har jeg ikke set et lys i Blomkamp, ej heller Aliens universet, som for mig var begyndelsen til enden for væsenets mytologi.

    Så var min antagelse korrekt. Rart at vide.

    Med hensyn til mine bevæg-grunde for ikke at kunne lide Alien: Covenant, så ved jeg nu ikke, om det har så meget med forventninger at gøre i mit tilfælde. Oven på Prometheus synes jeg nærmest mine forventninger var gået i hi, hvad angik Alien: Covenant. Bevars jeg fastholdt da min ingen trailer politik før filmen. Alligevel endte jeg med en skurrende fornemmelse i film-oplevelsen, da jeg så endelig så filmen.

    Efter at have funderet lidt over oplevelsen, og tygget lidt på filmens historie og temaer, er jeg efterhånden kommet frem til, at det er de religiøse temaer i begge film, som jeg hele tiden for galt i film-halsen.

    Et eller andet sted sidder jeg med indtrykket. at David og alle hans slyngels-streger måske ville passe bedre ind i Blade Runner end Alien. David er så også den eneste karakter i begge film, som jeg interessant at beskæftige sig med.

    Og så kunne jeg måske passende runde af med Neil Blomkamp. Nu har jeg kun set District 9 og Elysium. Den første var god. Elysium var lidt en tam affære. Så det er ikke så meget ham, der tiltrækker mig ved Alien 5 ( som så vidt jeg har forstået er den uofficielle arbejdstitel ), som det er selve ideen bag filmen.

    Kviesgaard26-05-17 01:28

  • ★★★★0

    Jeg skal ikke undsige mig, at jeg netop finder religiøse temaer interessante i sci-fi regi. Knowing var der også en del, som ikke brød sig om, hvor jeg godt kunne lide den. Jeg ved ikke, om det forstærkes af, om man er troende eller ej. Jeg medgiver gerne, jeg er troende, men det gør nu ikke fra eller til for mig, om en film udfordrer min holdning og kommer med en kreationistisk forklaring. F.eks The Man Fron Earth, som var brilliant i den henseende :)

    Jeg er dog ingen stor viral klips entusiast. Det er ret træls med klip, som giver mere substans, men som mange ikke får set og derfor måske mangler vigtig baggrundsviden.

    Bruce26-05-17 02:11

  • ★★★★0

    Ridley Scott: "Im an atheist, I believe in science not miracles"

    Jeg er ligeglad, så længe det fungerer inden for filmens kontekst. Det kan være en del af den gode historie og det kan ikke pisse mig af. 

    Babo26-05-17 07:52

  • ★★★★★★0

    Ridley Scott: "Im an atheist, I believe in science not miracles"

    Jeg er ligeglad, så længe det fungerer inden for filmens kontekst. Det kan være en del af den gode historie og det kan ikke pisse mig af. 

    Jeg er sikker på at mange instruktører heller ikke tror på drager, vampyrer og varulve og andet fjollet:-)

    For mig kommer det nok an på formidlingen. F.eks elsker jeg flere film lavet om Jesus. Så hvis historien og karaktererne deri fungerer, så køber jeg nok det meste.

    Mange er nok ikke vilde med at få proppet en morale og lignende ned i halsen, men så længe en film ikke prædiker, betyder det for mig nok mindre. Kommer jo også an på hvad man trigges af?

    T. Nielsen26-05-17 08:00

  • 0

    Hvis David skabte Xenomorphen, hvordan forklares dette billede fra Prometheus så:

    c1.staticflickr.com/9/8156/7691786250_9a8f27a6ed_b.jpg

    Kyllingebenet26-05-17 23:16

  • ★★★★0

    Hvis David skabte Xenomorphen, hvordan forklares dette billede fra Prometheus så:

    c1.staticflickr.com/9/8156/7691786250_9a8f27a6ed_b.jpg

    Måske er det blot protomorph vi ser i Covenant, dømt ud fra udseende. Det 'mural' vi ser i Prometheus, kræver vi har det fulde billede af 'outbreak', før puslespillet falder på plads. Det kan også bare ses som et symbol på selvopofrelse. 

    Babo27-05-17 00:05

  • ★★★★0

    Hvis David skabte Xenomorphen, hvordan forklares dette billede fra Prometheus så:

    c1.staticflickr.com/9/8156/7691786250_9a8f27a6ed_b.jpg

    Det må manuskriptforfatterne rode med :) Jeg ser følgende mulighed. Hvis skabelsesprocessen i indledningen på Prometheus er terraforming efter ingeniørernes DNA, så er mennesket blot ingeniørerne i et tidligere evolutionsstade. Vi KAN variere undervejs, men vi deler genpool. Planeten i Covenant er formentlig også terrafornet og måske længere fremme end os, hvis ansigtstræk tilnærmende sig ingeniørerne står til troende.

    David eksperimenterer med Shaws æg og afhængig af, hvad han har "leget med" vil hans xenomorph variere ifht. hvilken menneskerace, som er inficeret. Vi ved ingeniørerne har forskelligt sort goo. De har den, som ødelægger dem selv (Prometheus indledning), de har den i flaskerne, som forstøver i luft og de har sporerne på planeten i Covenant. Alle muterer iht. hvilken DNA de er i kontakt med.

    Menneske DNA giver en form for xenomorph. Deacon i slutningen af Prometheus var undfanget meget specielt. Så der må være utallige afarter afhængig af mange parametre.

    Om det er et plothul, det er svært at sige. Men det er sådan set ikke et problem førend det skal forklares på film. Kan manuskriptforfatterne give en god forklaring? Har de den allerede? Det kan kun næste film fortælle.

    Bruce27-05-17 02:06

  • ★★★★0

    Bruce, hælder du mere til teorien om, det i sidste ende 'bare' er os? Måske. Jeg tror dog mere på Ingeniørerne er higher beings og på den måde linker det mest til Davids gudekompleks. 

    Babo27-05-17 16:09

  • ★★★★0

    Bruce, hælder du mere til teorien om, det i sidste ende 'bare' er os? Måske. Jeg tror dog mere på Ingeniørerne er higher beings og på den måde linker det mest til Davids gudekompleks. 

    For mig indikerer første scene i Prometheus, samt DNA 100% scenen, at ingeniørerne er "os". De skaber os i deres eget billede, eller ihvertfald kickstarter evolutionsprocessen. Hvis det er sandt, er Jesus for 2000 år siden, det at ingeniørerne ville udrydde jorden, fordi vi fik andre "guder" end dem, falsk og gud eksisterer ikke i den henseende vi forstår.

    Bruce28-05-17 00:23

  • ★★★★0

    For mig indikerer første scene i Prometheus, samt DNA 100% scenen, at ingeniørerne er "os". De skaber os i deres eget billede, eller ihvertfald kickstarter evolutionsprocessen. Hvis det er sandt, er Jesus for 2000 år siden, det at ingeniørerne ville udrydde jorden, fordi vi fik andre "guder" end dem, falsk og gud eksisterer ikke i den henseende vi forstår.

    Der står faktisk ikke 100% match nogen steder på grafen, andet end tallet 100 alene øverst i højre hjørne af grafen. Kigger man til gengæld på den graf, så varierer det tilsyneladende. 

    Babo28-05-17 01:56

  • ★★★★0

    Der står faktisk ikke 100% match nogen steder på grafen, andet end tallet 100 alene øverst i højre hjørne af grafen. Kigger man til gengæld på den graf, så varierer det tilsyneladende. 

    Muligheden for noget "helt andet" er faktisk tilstede. Hvis det er tilfældet, så kan det være derfor Ridley er så interesseret i at komme hurtigt over stepperne med fortsættelsen, fordi det skabelseskoncept måske er ret godt udtænkt iht. hvad der sker i Prometheus, ikke mindst ingeniørerne, som åbenbart blev pissed over Jesus' fremkomst og så ham / kristendommen som en udfordring. Uanset hvad, er der så meget i spil, så mange muligheder, at det mest fornuftige nok er ... bare at vente :)    www.alien-covenant.com/news/engineers-did-not-create-humanity-or-xenomorph

    Bruce28-05-17 09:28

Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen