Trailer: "Tiger King" får en sæson 2 - se teaseren nu

Det verdensomspændende fænomen vender tilbage til november.

Der var ingen, som havde forudset, at 2020's største kulturelle samlingspunkt ville være en skør mand med en masse store katte.

Alligevel skulle det vise sig, at når hele kloden var lukket ned på grund af en pandemi, så var en dokumentarserie på Netflix det perfekte afbræk i monotonien og de evige nyhedsopdateringer om smittetal.

Læs også: Donald Trump vil måske benåde Joe Exotic fra "Tiger King"

"Tiger King" blev en bragende succes og gav os alle noget at samles om og tale om. Vi fik utallige memes og fanteorier, og succesen nåede endda et niveau, hvor en spillefilm med Nicolas Cage i hovedrollen var på tale, men det projekt blev dog skrottet, før det fik luft under vingerne. 

Nu viser det sig, at der åbenbart er mere kød på historien. Seriens absolutte hovedperson, Joe Exotic, sidder stadig i fængsel, men det har åbenbart ikke stoppet holdet bag dokumentaren. I hvert fald er en ny sæson på vej til Netflix, og de har for nyligt sendt den første teaser-trailer på gaden, som kan ses herunder. 

"Tiger King 2" rammer Netflix 17. november.

Kommentarer

"Tiger King" får en sæson 2 - se teaseren nu

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen