"Retfærdighedens ryttere", "Druk" og "Shorta" fører an i årets Robert-felt

De godt 2000 medlemmer af Danmarks Film Akademi uddeler "de danske Oscars" lørdag den 6. februar i år.

2020 var på mange måder et skrækkeligt år, og på filmfronten blev vi også snydt for talrige store Hollywood-produktioner, som blev udskudt til 2021 på grund af coronavirussens udbrud.

Til gengæld flokkede danskerne til landets biografer for at se årets hjemmelavede produktioner – mens den sidste "Klovn"-film, "Klovn the Final", solgte godt 435.000 billetter i starten af 2020, så hittede mange danske film også under pandemien, såsom "Druk" (802.462), "Retfærdighedens ryttere" (457.051), "Vores mand i Amerika" (198.269) "Erna i krig" (158.446) og "Shorta" (119.480).

Og mens "Druk" har vundet talrige internationale priser og er blevet udvalgt som dette års danske Oscar-kandidat, så har filmen nu også mulighed for at vinde talrige "danske Oscars" under næste måneds Robert-uddeling.

Læs også: Den næste Oscar-uddeling bliver ikke en virtuel fest

Danmarks Film Akademi har netop offentliggjort alle de nominerede til årets Robert-priser, og "Retfærdighedens ryttere" har fået flest af slagsen: 15. "Druk" er blevet nomineret til i alt 12 priser (inklusive tre i samme kategori!), mens "Shorta" er blevet nomineret til 11 priser.

Det er netop bemærkelsesværdigt, at tre af mændene i "Druk" (Lars Ranthe, Thomas Bo Larsen og Magnus Millang) alle er nomineret i kategorien Årets mandlige birolle.

De autentiske dramaer "En helt almindelig familie" og "Vores mand i Amerika" er også godt med i kapløbet med i alt 9 nomineringer hver især.

Medlemmerne af Danmarks Film Akademi hylder også årets bedste dokumentarer, tv-serier, kortfilm, engelsksprogede og ikke-engelsksprogede film. På tv-fronten er "Efterforskningen", som netop er blevet solgt til HBO i USA, den største nominerings-sluger med 5 nomineringer på samvittigheden.

Et udpluk af årets nominerede kan ses herunder, mens den komplette liste kan ses på Danmarks Film Akademis hjemmeside.

- Årets danske spillefilm

●      Druk

●      En helt almindelig familie

●      Retfærdighedens ryttere

●      Shorta

●      Vores mand i Amerika

- Årets tv-serie

●      Efterforskningen

●      Når støvet har lagt sig

●      Scandinavian Star

●      Ulven komme

●      Vilde vidunderlige Danmark

- Årets korte tv-serie

●      32

●      Cold Hawaii

●      Julefeber

●      Noget om Emma

●      SEX

- Årets børne- & ungdomsfilm

●      Blokhavn

●      Drømmebyggerne

●      En helt almindelig familie

●      Julemandens datter 2 - Jagten på Kong Vinters krystal

●      Malous jul

- Årets instruktør

●      Anders Thomas Jensen / Retfærdighedens ryttere

●      Christina Rosendahl / Vores mand i Amerika

●      Jeanette Nordahl / Kød & Blod

●      Malou Reymann / En helt almindelig familie

●      Thomas Vinterberg / Druk

- Årets originale manuskript

●      Anders Thomas Jensen / Retfærdighedens ryttere

●      Anders Ølholm & Frederik Louis Hviid / Shorta

●      Ingeborg Topsøe / Kød & Blod

●      Malou Reymann / En helt almindelig familie

●      Thomas Vinterberg & Tobias Lindholm / Druk

- Årets mandlige hovedrolle

●      Jacob Hauberg Lohmann / Shorta

●      Mads Mikkelsen / Druk

●      Mads Mikkelsen / Retfærdighedens ryttere

●      Mikkel Boe Følsgaard / En helt almindelig familie

●      Nikolaj Lie Kaas / Retfærdighedens ryttere

- Årets kvindelige hovedrolle

●      Amanda Collin / Undtagelsen

●      Andrea Heick Gadeberg / Retfærdighedens ryttere

●      Bodil Jørgensen / De forbandede år

●      Danica Curcic / Undtagelsen

●      Trine Dyrholm / Erna i krig

- Årets mandlige birolle

●      Elliott Crosset Hove / Kød & Blod

●      Lars Brygmann / Retfærdighedens ryttere

●      Lars Ranthe / Druk

●      Magnus Millang / Druk

●      Thomas Bo Larsen / Druk

- Årets kvindelige birolle

●      Lene Maria Christensen / Undtagelsen

●      Maria Bonnevie  / Druk

●      Sidse Babett Knudsen / Kød & blod

●      Sidse Babett Knudsen / Undtagelsen

●      Özlem Saglanmak / Shorta

- Årets mandlige hovedrolle - tv-serie

●      Andreas Jessen / ALFA

●      Bjarne Henriksen / Ulven kommer

●      Jesper Groth / Sygeplejeskolen III

●      Lars Ranthe / Friheden II

●      Søren Malling / Efterforskningen

- Årets kvindelige hovedrolle - tv-serie

●      Asta Kamma August / SEX

●      Flora Ofelia Hofmann Lindahl / Ulven kommer

●      Karen-Lise Mynster / Når støvet har lagt sig

●      Laura Christensen / Efterforskningen

●      Lene Maria Christensen / Friheden II

- Årets mandlige birolle - tv-serie

●      Jens Jørn Spottag / Sygeplejeskolen III

●      Joachim Fjelstrup / Julefeber

●      Peter Frödin / Julefeber

●      Peter Plaugborg / Ulven kommer

●      Pilou Asbæk / Efterforskningen

- Årets kvindelige birolle - tv-serie

●      Anette Støvelbæk / Sygeplejeskolen III

●      Bodil Jørgensen / Julefeber

●      Christine Albeck Børge / Ulven kommer

●      Emma Sehested Høeg / Limboland

●      Pernilla August / Efterforskningen

- Årets engelsksprogede film

●      1917  / Instr.: Sam Mendes, Distr.: Nordisk Film Distribution A/S

●      A Hidden Life / Instr.: Terrence Malick, Distr.: SF Studios

●      Little Women / Instr.: Greta Gerwig, Distr.: SF Studios

●      MANK / Instr.: David Fincher, Distr.: Angel Films A/S - subdistributør for NETFLIX

●      The Lighthouse / Instr.: Robert Eggers, Distr.: United International Pictures

- Årets ikke-engelsksprogede film

●      Portræt af en kvinde i flammer / Instr.: Céline Sciamma, Distr.: Camera Film

●      Søstrene Gusmãos usynlige liv / Instr.: Karim Aïnouz, Distr.: Camera Film

●      The Farewell / Instr.: Lulu Wang, Distr.: Angel Films A/S

●      Til Sama / Instr.: Waad Al-Kateab, Distr.: Øst for Paradis

●      Weathering With You / Instr.: Makoto Shinkai, Distr.: Camera Film

Kommentarer

"Retfærdighedens ryttere", "Druk" og "Shorta" fører an i årets Robert-felt

    Gå til forum-oversigtLog ind for at deltage i diskussionen